Efter et veloverstået NutriFair, kan det være tid til lige at stoppe op og overveje, hvor landbruget er på vej hen. De mange virksomheder, organisationer og stande fortæller nemlig en del om retningen i landbruget og dermed kvægbruget.
Uanset om det gælder inventar, foder, genetik eller rådgivning, er der vist ingen tvivl om, at trenden er, at det skal være mere bæredygtigt og med mere dyrevelfærd. Nye regler om stalde, der skal forbedres for dyrevelfærdens skyld, sætter selvfølgelig gang i tingene, og virksomhederne er hurtige til at samle tråden op. For eksempel var udvalget af kobørster større end nogensinde før. Kobørster, som skaber dyrevelfærd og som der nu også bliver regler om antallet af.
Nye mindstekrav for stalde, kan give anledning til en del ombygninger. Det kan være dyrt, men det kan gøres mere eller mindre dyrt og flere firmaer var kørt i stilling med skraberobotter til fast gulv. Det gør det muligt at udvide eller bygge om eller indrette et område af stalden med fast gulv uden at skulle grave gyllekanaler med mere. Skraberobotterne støvsuger gyllen op og kører den hen på spalterne eller et dertil indrettet sted, hvor den kan tømmes.
Mere om dette tema
Ventilation er også noget, der boomer i danske kvægstalde, hvilket man kunne se på messen. Efter den varme sommer 2018 fik mange kvægbrugere installeret ventilatorer, og nu er udvalget steget ligesom ideerne til, hvordan ventilatorer skal placeres og hvor mange, der skal være af dem, er blevet et konkurrenceparameter. Det handler selvfølgelig om dyrevelfærd, men ikke udelukkende. Køer hader at svede, og når det bliver for varmt, falder mælkeydelsen. Dermed handler det også om effektivitet, økonomi og klima. Klimaeffekten følger jo heldigvis med effektiviteten og i den sammenhæng også økonomi.
At prisen på mælk er god lige nu og at restbeløbet også er det, hvis man har en foderkontrakt til lavere priser end dagens markedspris var også et tema. Så kan det endnu bedre betale sig at optimere, lød budskabet. Eller med andre ord: Der skal ikke så stort merudbytte til at betale for vitaminer, mineraler, ensileringsmidler og alt det andet, som grovvaren gerne vil sælge, som når prisen er lavere. Rent matematisk er det helt korrekt. Man skal på den anden side ikke tolke det sådan, at man kan få økonomi i hvad som helst ekstra. Det er stadigvæk klogt at regne på, om en given ekstra udgift forventes at føre til et merudbytte og vurdere, hvor stort det er.
Det bliver vist aldrig umoderne. Det burde det ikke.
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer