Topscorer i lavt proteinforbrug fodrer to gange om dagen

Ydelsen er ikke alt. Den må gerne være der, men det gælder om at holde omkostningerne ned, og det gælder ikke mindst i forbindelse med fodringen.

Sådan karakteriserer Christian Jørgensen, Høstrig I/S, selv strategien i deres produktion, som nu lidt overraskende har gjort ham og faderen til højdespringer. Højdespringer i at bruge mindst muligt protein til at lave et kilo mælk. Ifølge KvægNøglen har Høstrig I/S brugt 111 gram råprotein per kilo EKM, mens den landmand, der har brugt mest, har brugt 150 gram råprotein per kilo EKM.

Godt for klimaet

Det er ikke et nøgletal, de har styret efter, for det er nærmest lige opfundet. Til gengæld er lavt proteinforbrug per kilo EKM et nøgletal, som indikerer miljøbevidsthed og klimaeffektivitet.

- Jeg ved ikke lige, hvorfor vi ligger så godt, men vi er meget bevidste om ikke at bruge mere, end der skal bruges. Vores motto er ’low cost’ og ’keep it simple’, også når det gælder fodring, og det slår måske igennem, funderer Christian Jørgensen.

Det er ham, der står for stalden med de 210 årskøer, mens faderen står for markarbejdet på de 300 hektar. Det er altid en af de to, der fodrer, så køerne har helt faste rutiner.

- Vores medarbejderes engagement er helt klart også medvirkende til de gode resultater, tilføjer han.

Knuste majskerner

Rationen er ret traditionel. Den består af græs- og majsensilage, mask, HP, lidt kraftfoder samt mættet fedt, halm og mineraler. Bare standardmineraler. Dertil lidt knuste majskerner, Zea85, til at hæve stivelsesindholdet, der ikke var helt i top i sidste års majsensilage.

- Vi køber det kun, hvis det kan betale sig, men vi kan se, at Zea85 giver lidt på ydelsen, siger han.

To udfodringer

Proteinindholdet i rationen ligger på 16,2 procent råprotein per kilo tørstof. Altså vel under de 17 procent, som er anbefalet maksimum, men ikke ultra lavt.

- Måske betyder det noget, at vi fodrer to gange om dagen. Vi gør det lidt, så vi ikke behøver så stor en fodervogn, men også fordi foderet så hele tiden er frisk. Det tror jeg faktisk kan betyde noget, selv om der også er lidt ekstra arbejde ved det, indskyder han.

Nyt nøgletal

Egentlig plejer KvægNøglen at kåre en højdespringer, som har forbedret et nøgletal markant i det seneste år, men i år fik konsulenterne bagved en ny idé. Hvem kan producere et kilo mælk med mindst muligt proteinforbrug? 
Ifølge Kim Søgaard Rasmussen, kvægrådgiver hos KvægrådgivningDanmark og rådgiver hos Høstrig I/S, er der nøgletallet interessant, fordi der er god sammenhæng mellem klimaaftryk og lavt input af protein per kilo EKM.
- Når man gør de ting, Arla belønner i deres klimatjek, ender man også med lavt proteinforbrug per kilo leveret mælk. Christian Jørgensen og hans far opnår 52 point i klimatjekket, og fra 1. juli begynder der jo at være penge i at gøre det klimarigtigt, siger Kim Søgaard Rasmussen. 
Det handler ikke kun om, at køerne ikke får mere protein end højst nødvendigt. Hos Høstrig I/S baner det også vejen for, at energiudnyttelsen er høj, at der går ikke protein spildt til unødigt opdræt, og at kalvedødeligheden er ret lav. Det samme gælder kælvningsalderen.

Betaler sig

Økonomisk set ligger Høstrig I/S også godt. Godt nok er bedriften faldet fra top fem målt på dækningsbidrag per årsko i KvægNøglen sidste år til lige under top-10 i år på grund af noget influenza, der gik lidt ud over mælkeydelsen. Dækningsbidraget per årsko var 29.492 kroner, som absolut er i den gode ende. 
- Det er også vigtigt at have en fornuftig sundhed og en reproduktion i top, når man samlet set skal udnytte ressourcerne, uanset om det er protein eller andre ressourcer i mælkeproduktionen, siger Kim Søgaard Rasmussen.