Tjen en god timeløn: Pak majsen hårdt sammen

Forleden stillede en mælkeproducent et spørgsmål i Facebookgruppen Malkekvæg. Spørgsmålet gik på i hvor høj grad andre pakker majsensilagen. Mælkeproducenten havde nærlæst nogle amerikanske anbefalinger, som tilskrev, at hvis man indlægger 100 tons grønmasse pr. time, skal der trykkes med mindst 40 tons i stakken.

"Det har vi ikke gjort her hos mig tidligere. Det giver stof til eftertanke", skrev mælkeproducenten.

Flere kommenterede med deres anbefalinger om indlægning af tynde lag og om en ekstra traktor eller gummiged til at supplere den primære gummiged fra snitterholdet.

Spørgsmålet var ganske interessant al den stund, at majshøsten står for døren og for mange udgør majsen op mod eller mere end halvdelen af grovfoderrationen. Der er kun ét skud i bøssen med majsen. Det kan først gøres om til næste år, modsat græsset, hvor man kan forsøge at kompensere for et uheldigt slæt fire-fem uger senere.

Flere steder er det fast kutyme, at man selv bidrager til at pakke majsen ved at lade en traktor eller en tung læssemaskine køre frem og tilbage over stakken.

I landbruget taler vi af og til om de opgaver, hvor man kan hente en høj timeløn. Det kan bl.a. være ved indhentning af fodertilbud og tid til at rekruttere nye medarbejdere. Min påstand vil være, at man også kan hente en særdeles god timeløn ved at pakke majsen godt. En god pakning er afgørende for at sikre en stabil ensilering og for silokapaciteten er det ligeledes vigtigt, at der pakkes flest mulige foderenheder pr. kubikmeter siloplads.

Effekten af god pakning kommer løbende, når man udtager ensilage, hvor der forhåbentlig skal kasseres mindre ensilage. Det er spild af tid og kroner at avle en afgrøde for så at måtte kassere den lige før den rammer foderbordet, fordi den ikke blev pakket godt nok under ensileringsarbejdet.

Så frem med det tunge skyts. Helt bogstaveligt. God majshøst!

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.