Bestået! Sådan lød dommen over 38 rådgivere fra 16 forskellige rådgivningsvirksomheder, da de forleden gik til eksamen på kurset ”Det gode rådgivningsforløb om klima og bæredygtighed”.
Dermed kan de 38 rådgivere nu tilbyde landmænd klima- og bæredygtighedsrådgivning på et højt fagligt ni-veau med hjælp af landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool. De kan også rådgive inden for tiltag til reduktion af klimaaftrykket på den enkelte bedrift.
Stærkt signal om viljen i dansk landbrug
Bag rådgiverkurset står bl.a. SEGES Innovation, hvor klimachef Hans Roust Thysen ønsker rådgiverne et stort tillykke.
- Det sender et stærkt signal om viljen i dansk landbrug, at 38 landbrugsrådgivere fra 16 forskellige virksomhe-der vælger at blive certificeret indenfor klima- og bæredygtighedsrådgivning med ESGreen Tool som det cen-trale værktøj. Det giver mig en stor tro på, at vi har ramt noget rigtigt med kurset og værktøjet, siger Hans Roust Thysen.
Kurset, som de 38 landbrugsrådgivere har bestået, bestod af 30 timers undervisning gennem tre måneder og et individuelt træningsforløb med egne kunder. Kursusforløbet er afsluttet med en praksisnær eksamen og præsentation for et panel bestående af bl.a. landbrugsdirektører fra Nykredit, fagansvarlige fra SEGES Innova-tion og formænd fra Landbrug & Fødevarer-sektorerne Gris og Økonomi & Virksomhedsledelse.
Et mere miljøvenligt og konkurrencedygtigt landbrug
Klimaværktøjet ESGreen Tool er udviklet med støtte fra Forenet Kredit og Nykredit, og i Forenet Kredit tror vicedirektør Karsten Beltoft, at rådgiverkurset vil sætte endnu mere fart på udrulningen af ESGreen Tool og dermed den grønne omstilling af dansk landbrug.
- I Forenet Kredit har vi medfinansieret ESGreen Tool og det tilhørende uddannelsesforløb til landmændene, for at alle landmænd i Danmark kan få mulighed for at arbejde databaseret og systematisk med en grøn om-stilling af den enkelte bedrift, siger Karsten Beltoft.
- Vi tror på, at det vil føre til et både mere miljøvenligt og konkurrencedygtigt landbrug, og bidrage til Dan-marks mål om at reducere udledningen af CO2. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at så mange landbrugsrådgi-vere nu har taget eksamen hos SEGES Innovation i at bruge ESGreen Tool og dermed kan være med til at ud-brede viden om systemet og understøtte landmændenes brug af ESGreen Tool, siger Karsten Beltoft.