Skal produktionen køre, må inseminationen ikke glippe. Vil man være på den sikre side, kan det derfor være en god ide at tjekke sædkvaliteten inden insemination, og det kan man snart gøre på en let og handy måde i stalden uden laboratorier med mikroskoper og lange ventetider.
Firmaet MotilityCount har udviklet en metode, så man med et device, altså et mobilt apparat, der kan være i lommen, samt nogle såkaldte mikrofluide chips, kan tjekke om der er ordentligt liv i den sæd, man har fået hjem.
Sådan virker det
Ifølge Jacob Møllenbach, medstifter af virksomheden, placerer man sæd på chip’en. Den har en membran med meget præcise porrestørrelser, så kun de progressive, motile sædceller, altså dem, der duer til noget, kan svømme igennem. De døde og dem med to hoveder og to haler og andre skavanker kommer ikke igennem. Chippen indsættes i devicet, der analyserer, og dens software beregner og giver en indikation på, hvor mange progressive motile sædceller, der er. Eller med andre ord, hvor mange sædceller, der duer til noget og kan svømme hele vejen ind i livmoderen og befrugte æggene. Det bliver målt i antal sædceller pr. milliliter.
Mere om dette tema
”Der skal være et bestemt antal motile sædceller, for at der er tilstrækkelig høj sandsynlighed for, at æggene befrugtes”, forklarer han.
Klar om få måneder
Mogens C. Thomsen, MotilityCount ApS, vurderer, at VetCount sædmåleren vil være på markedet om nogle måneder.
Hans anbefaling er, at man tjekker kvaliteten af sæden, når man modtager den og lige før, man skal bruge den.
”Der kan være sket noget med sæden under transporten. Før sædcellerne sendes, lægges de i dvaletilstand, så de ikke render tør for energi, og det kan også påvirke sæden. Samtidig kan der være noget med håndteringen, der påvirker kvaliteten”, siger han.
Faktaboks
VetCount Sperm Quality Test device, hedder apparatet, der kan teste sæden før insemination.
VetCount kan bruges til at undgå inseminering med sæd af lav kvalitet og reducere tab ved reproduktion
Den måler progressive motile sædceller, som er dem, der kan svømme hele vejen til ind til ægget og befrugte det
Relaterede artikler
Kommentarer