Siden 1. juni har der været nye regler for behandling af yverbetændelse med antibiotika. Helt konkret bliver kravet lempet til diagnostik ved goldning, mens kravet til diagnostik bliver øget ved akut klinisk yverbetændelse hos malkende køer. Med andre ord, der skal tages en mælkeprøve, hvis man behandler lakterende køer. En prøve, der viser, om der er bakterier i og i givet fald hvilke. Det skal være med til at sikre, at man sætter den rigtige behandling i gang.
Det er klart, at jo flere regler der er, des mere besværligt bliver det. Omvendt kan reglerne være med til at styre i en forhåbentlig bedre retning. I dette tilfælde mere korrekt behandling og med lavere forbrug af antibiotika, som samfundet ønsker, for at modvirke resistens mod antibiotika.
I den forbindelse skal man huske, at det jo heller ikke er gratis at behandle dyr med antibiotika. Den koster og mælk skal tilbageholdes. Dyrlæger og landmænd peger også på, at unødvendig brug af antibiotika påvirker koen og dermed dens ydelse i negativ retning.
Til gengæld kan man jo også sige, at prøverne koster penge og at svaret først kommer efter, at man er begyndt at behandle. Og hvis man ikke behandler en ko, der burde behandles, ja så er det jo hverken godt for ko, dyrevelfærd, ydelse økonomi og langsigtet antibiotikaforbrug.
Yderpunkterne er selvfølgelig for meget og for lidt behandling.
Bruger kviktest
I morgen kan man læse i LandbrugsAvisen om en landmand, der bruger en slags kviktest (point of cow) på køerne, når celletallet, der måles i malkerobotten, stiger over en vis grænse. Den tager 12-14 timer. Den er nem at udføre og nem at aflæse. Testen, der koster det halve af en mælkeprøve, viser, om der er bakterier, og om de er gram positive eller gram negative. Hvis der ikke er bakterier, eller hvis der er gram negative bakterier (E. coli og Klebsiella), skal koen ikke have antibiotika. Så skal man nøjes med smertebehandling. Hvis der er gram positive bakterier, skal koen have antibiotika og så skal man tillige sende en mælkeprøve ind. Landmanden undgår altså at sætte nytteløse antibiotikabehandlinger i gang og har i øvrigt et meget lavt celletal som tegn på at dyrene ikke får yverbetændelse i stort omfang, og at de behandles korrekt.
Hun ærgrer sig selvfølgelig over, at hun stadig skal sende mælkeprøver ind, hvis hun behandler en ko, selv om hun selv har testet koen. Men hun sparer mange behandlinger og dermed også udgiften til at sende mælkeprøver fra disse køer ind. Der går lidt flere penge til tests, men noget færre penge til antibiotika.
Sparer penge
Firmaet bag point of cow-testen anfører at dyrlæger og forskere mener at en tredjedel af de behandlinger, der sker mod yverbetændelse, er nytteløse og at en besætning med 200 køer kan spare 30.-40.000 kr. årligt ved at teste, hvilket behov koen har. Det kunne være interessant at se nærmere på, for så kan kvægbruget jo spare meget samlet set.
Af den grund, og fordi samfundet ikke vil slippe forbruget af antibiotikaet af syne, er det måske ikke så skidt endda at få nogle regler, der puffer lidt i retningen af at være lidt mere nøje med, hvornår man behandler yverbetændelse med antibiotika, selv om det kræver lidt mere af den enkelte landmand.
Hvad mener du?
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer