L&F’s formand Søren Søndergaard har undret sig over, at svenske landmænd kan få generel dispensation til at bruge brakarealer i tørken til foder, når danske landmænd har fået afslag. I Landbrugsstyrelsen mener man ikke, at situationerne i de to lande kan sammenlignes.
Det er ikke kun i Danmark, men i store dele af Norden, at tørken foreløbig denne sommer har givet udfordringer i landbruget.
Blandt mange udfordringer gælder blandt andet at skaffe foder nok til kvæg. I flere regioner i Sverige har landmænd fået lov til at tage slæt fra brakmarker for at få foder på grund af tørken uden, at de risikerer at blive trukket i støtte. Landmændene behøver ikke at kontakte myndighederne for at indhente en tilladelse,
Og lige netop den del har også skabt opmærksomhed i Danmark.
I et brev fra Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard i sidste uge til fødevareminister Jacob Jensen (V) blev der trukket paralleller til Sverige, da L&F-formanden gav udtryk for sin store undren over, at det i Danmark ikke var lykkes at overtale EU-Kommissionen til at give en generel dispensation, så danske landmænd uden videre kan benytte de såkaldt ikke-produktive-arealer til foder.
- Det undrer mig meget, blandt andet i lyset af at Danmark stort set er det eneste EU-land, der skal leve op til dette krav i 2023. Men det undrer mig særligt meget, når vi hører fra vores svenske kollegaer, at de i den sydlige del af landet, der også er hårdt ramt af tørke, har fået en generel dispensation til at anvende deres brakarealer i blandt andet miljøbeskyttelseszoner til foder, lød det i brevet fra Søren Søndergaard til fødevareministeren.
Glæde i Sverige
Det er forskellige miljøordninger, som man har i Sverige, for eksempel randzoner, hvor man nationalt i Sverige mener, at man godt kan beslutte sig for at give landmænd lov til at bruge arealerne til foder til deres kvæg uden det går ud over landbrugsstøtten.
Der er altså ikke tale om ikke-produktive-arealer, da Sverige ligesom hovedparten af EU har udskudt implementering af kravet om fire procent ikke-produktive-arealer til 2024. Der er tale om det såkaldte GLM8-krav.
Og det hæfter Landbrugsstyrelsen sig også ved, når man beder om en forklaring på forskellen mellem de to lande.Landbrugstyrelsen har til LandbrugsAvisen sendt et uddrag af et brev, som er et svar til Landbrug & Fødevarer.
Her fremgår det tydeligt, at Landbrugsstyrelsen ikke mener, at man kan sammenligne situationen i Sverige med det afslag, som man i Danmark har fået når det kommer til en generel dispensation til at bruge de ikke-produktive-arealer til foder.
Her gør man opmærksom på, at i Sverige har man jo netop gjort brug af den mulighed, som EU-Kommissionen gav sidste år om at fravige dele af det såkaldte GLM8-krav
- Danmark står derfor i en anden situation end Sverige, da vi har valgt ikke at anvende denne mulighed. I CAP-planen har vi forpligtet os til, at mindst fire procent af en bedrifts omdriftsareal skal være ikke produktivt i form af for eksempel brak. I Danmark vil det således ikke være muligt at lave en national bestemmelse om, at man i 2023 i særlige tilfælde kan fravige GLM 8-kravet om etablering af ikke-produktive arealer, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.
Glæde i Sverige
I Sverige var der for to uger siden glæde blandt landmænd over, at de svenske myndigheder har vurderet, at en række brakarealer kan inddrage til foder uden, at landmændene skal spørge om lov.
Det gælder blandt andet i amtet Dalarna. Her glædede formanden sig for landmændene, Anita Boman fra LRF Dalarna, sig over de svenske myndigheder beslutning
- Det er positivt, at de var så hurtige til at træffe beslutningen, at man nu kan høste det, der meldes som brak, uden at kontakte Länsstyrelsen (Amtsstyrelsen, red.) . Når man nu kan høste relativt tidligt, er det muligt at få ret godt foder ind. Vi sætter pris på, at myndighederne træffer en hurtig beslutning i den alvorlige situation, vi står i, sagde Anita Boman, formand LRF Dalarna, i en pressemeddelelse fra 15. juni.
