Stor maskinaktør melder klart ud: Vi kommer på Agritechnica

Case IH melder sig på banen på en lang række messer i den kommende tid – inklusiv den største af dem alle.

Landbrugets store udstillinger vender i øjeblikket tilbage, og derfor ventes der også i spænding på udmedlinger om, hvilke aktører der tilmelder sig.

Mens MF-folkene ikke kunne sige, om de deltager i næste års Agritechnica i slutningen af februar, så melder Case IH nu ud, at man deltager på den store messe for landbrugsmaskiner i Hannover i Tyskland.

I en pressemeddelse oplyser Case IH, at man på Agritechnica kommer til at supplere sin messedeltagelse med CNH’s eget digitale univers.

”Det gør os i stand til at udvide vores rækkevidde til alle dem, som ikke er i stand til at rejse til den fysiske messe”, lyder det fra Case IH’s vicepresident Ville Mansikkamäki.

Selvom det har været småt med messer i lang tid, så bliver det med et opvarmet crew, at Case IH-folkene deltager i den messe. Allerede i de kommende dage kridter man nemlig skoene og deltager i en større fransk messe sydvest for Paris – bl.a. med den nye Case IH Optum i marken. I 2022 planlægger man også at deltage i store sydeuropæiske messer som Eima, Sima og Fima i Italien, Frankrig og Spanien.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.