Spidskål kræver intensiv vanding under tørken

Sæsonen for spidskål er lang. De første spidskål blev plantet omkring uge 10, og man forventer at plante de sidste i uge 29.

Ole Henrik Scharf fra HortiAdvice fortæller, at når spidskålen plantes, skal den vandes op.

Herefter kan man i et normalt år vande den hver 14. dag. Men i år har det på grund af tørken været nødvendigt at vande mere intensivt. 

- Spidskål kræver intensiv vanding, for at de er sprøde og af god kvalitet. Det betyder vand en til to gange om ugen, afhængig af jordtype, siger han. 

Ifølge Ole Henrik Scharf er det de mindre grøntsagsproducenter, som er mest pressede af tørken. De har ikke samme kapacitet til at flytte vandingsmaskiner. Formentlig har de også mindre vandingskvoter.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.