Der findes mange forskellige ensileringsmidler som er markedsført i Danmark, og de virker på mange forskellige måder.
Landbrugsinfo har givet et overblik over virkningen af de forskellige ensileringsmidler samt anbefalinger. Her finder du også lister over de markedsførte ensileringsmidler i Danmark.
Homofermentative mælkesyrebakterier
Mælkesyrebakterier inddeles i homo- og heterofermentative typer.
Homofermentative mælkesyrebakterier ændrer fermenteringsmønstret i retning af mere mælkesyre og mindre eddikesyre. Det giver et lidt hurtigere fald i pH og en lidt lavere andel af ammonium (ammoniaktal).
Homofermentative mælkesyrebakterier øger imidlertid også risikoen for varmedannelse og svampevækst, fordi indholdet af eddikesyre reduceres.
Heterofermentative mælkesyrebakterier
Heterofermentative mælkesyrebakterier kan hæmme varmedannelse og svampevækst i helsædsensilage af korn- og majsafgrøder samt sommerslæt af græsensilage.
Det skyldes, at de øger mængden af eddikesyre, som har en hæmmende virkning på gær og skimmelsvampe. Til gengæld reduceres indholdet af mælkesyre, og det betyder, at pH sænkes lidt langsommere i ensilagen.
Enzymer som ensileringsmiddel
Tilsætning af enzymer har til formål at nedbryde kulhydrater og dermed øge næringsstofferne til mælkesyregæring, men virkningen af enzymer er lille og usikker.
Derfor tillægges indholdet af enzymer ikke nogen særlig betydning ved valg af ensileringsmidler.
Kemiske midler
Gruppen af kemiske midler omfatter mangler midler. Alle de kemiske midler har meget forskellige virkninger, men generelt hæmmer de den mikrobielle vækst i ensilagen.
Propionsyre, edikesyre, propionat, benzoat, sorbat og acetat virker hæmmende på vækst af gær og skimmelsvampe.
Nitrit bliver til nitrøse gasser under ensileringsprocessen, der hæmmer vækst af clostridier og dermed dannelsen af clostridiesporer (anaerobe sporer).
Hexamethylentetramin frigiver formaldehyd ved lavt pH, hvilket hæmmer al mikrobiel aktivitet og dermed også nedbrydningen af protein.
Nitrit og hexamethylentetramin er kun relevante til grønne afgrøder med lav tørstofprocent og har ingen positiv effekt på den aerobe stabilitet.
Saftopsugende ensileringsmidler
Roepiller er det mest velegnede foderemne til samensilering, fordi de har en stor sugeevne.
De anvendes, hvis der er risiko for saftafløb og dermed ensileringstab i afgrøder med et lavt tørstofindhold.
Anbefalinger for græs og grønne afgrøder
Hurtig fortørring til omkring 35 procent tørstof i marken sikrer normalt en god naturlig fermentering, og der er derfor normalt ikke behov for at bruge ensileringsmiddel til godt fortørret græs.
Tabet af energi ved almindelig god ensilering er meget lavt og kan ikke betale for et ensileringsmiddel.
Anbefalinger for majshelsæd
I majs er målet en ensartet moden afgrøde med et tørstofindhold på 30-34 pct.
Majs ensilerer let, fordi majsen har en lav bufferkapacitet, og der er derfor ikke behov for midler til at fremme mælkesyredannelsen. Derimod kan der i særlige tilfælde være behov for at forbedre den aerobe stabilitet.
I majsensilage med et tørstofindhold på over 35 procent og ved langsom fremdrift ved udtagning fra siloen er der en øget risiko for varmedannelse og svampevækst.
Her anbefales det at bruge et svampehæmmende ensileringsmiddel i form af heterofermentative mælkesyrebakterier.
I majs med under 25-27 pct. tørstof kan tab ved saftafløb begrænses ved samensilering med saftsugende foderemner. Behovet er størst ved stor stakhøjde.
Anbefalinger for kornhelsæd
Målet i helsæd af vårsåede korn- og ærteafgrøder er et tørstofindhold på 32 til 37 procent, og i helsæd af vintersædarterne er målet et tørstofindhold på 40 til 45 procent.
Helsæd ensilerer generelt let, fordi helsæd af kornarterne har en lav bufferkapacitet, og der er derfor ikke behov for midler til at fremme mælkesyredannelsen. Derimod kan der i særlige tilfælde være behov for at forbedre den aerobe stabilitet.
Relaterede artikler
Kommentarer