Henrik Drøhse er driftsleder i Peder Johannings økologiske besætning i Vester Højst ved Løgumkloster. I efteråret irriterede det Henrik, at stort set alle kalve fik diarré og blev utrivelige trods ihærdig indsats. I det følgende kan du læse, hvordan det med simple og billige tiltag lykkes Henrik og eleven Mathias Iwersen at få ændret procedurerne, så det nu er blevet meget sjovere at passe kalve.
Fokus på tilvækst og diagnostik
I samarbejde med besætningsdyrlægen og en dyrlæge fra MSD Animal Health blev der sat fokus på kalvemanagement og -tilvækst. Der blev udtaget prøver, som afklarede, at kalvenes råmælksoptag var tilstrækkelig. Diarréen havde ofte uspecifikke årsager, men det viste også af og til rotavirus til trods for vaccination af goldkøerne. En handlingsplan blev iværksat, og resultaterne er nu begyndt at vise sig: Stort set ingen diarré og betydelig bedre trivsel omkring fravænning med gennemsnitlig daglig tilvækst på 1254 g/dag, hvor ingen ”outsider-kalve” længere trækker gennemsnittet for den daglige tilvækst ned (se før og efter billede).
Før: Utrivelige kalve med strittende pels og spidse rygge
Efter: Store flotte kalve med blank pels og højttilvækt (en enkelt >1600 g/dag)
Suttespande og fokus på bedre mælkekvalitet
Ét af de første tiltag blev at få et højere mælkeoptag hos kalvene. Henriks udfordring var, at kalvene fik diarré, hvis de fik mere end 3L ved de to fodringer. Der blev sat fokus på kvaliteten af den udfodrede restmælk, og nu fodres der stort set kun med mælk fra tanken. Desuden blev suttespande installeret. ”I starten var jeg noget skeptisk, men hurtigt blev jeg glad for suttespandene, der letter kalvenes opstart”, siger Henrik glad.
”Vi er endda blevet så glade for systemet, at vi overvejer mælkebar til fællesholdene”, supplerer han. Henrik har også ændret procedurerne omkring råmælkstildelingen, så kalven sikres råmælk manuelt hurtigst muligt efter fødsel og derefter har fri adgang til moderens yver de næste 24 timer.
Vand lige efter mælk giver højere foderoptag
I økologiske besætninger er mælkeperioden normalt længere end i de konventionelle, og det er naturligvis med til at give høj tilvækst, men en anden faktor har også vist sig gældende. Henrik var oprindeligt af den holdning, at kalvene i fællesbokse bare kunne tage vand af vandkoppen. Efter forsøg med vand i truget lige efter mælk, fik han set, hvor meget mere vand kalvene drak ved denne procedure. Og mere vand giver et større foderoptag, hvilket også er tydeligt i denne besætning, hvor kalvene i gennemsnit indtager 2,1 kg kraftfoder, inden fravænning opstartes.
God ”Storm P”- løsning til parvis opstaldning i hytter
Hos Peder Johanning sættes en ære i at gøre tingene på den simple måde, og her er den parvise opstaldning af kalve fra 1-uges alderen ét af de gode eksempler (se billede). Rivenettet som før udgjorde løbegården for en enkelt hytte dækker nu to hytter. Det fungerer super, og kalvene trives rigtig godt. Undersøgelser viser, at parvis opstaldning har positiv effekt på både foderoptag og socialisering, der hjælper kalven, når den flyttes i en større gruppe. Og det mener både Henrik, Mathias og Peder at kunne mærke.
Simpel "Storm P."-løsning til parvis opstaldning. Kraftfoderet er desuden installeret på indersiden af hytten, så det ikke bliver fugtigt i regnvejr.
Teamet hos Peder Johanning hviler ikke på laurbærrene
Trods de flotte resultater med den høje tilvækst på gennemsnitligt 1254 g/dag i mælkefodringsperioden, så er der stadig områder, som skal forbedres. Råmælkskvaliteten er bl.a. generelt for lav (ofte <BRIX=20%), så ny strategi med opsteaming af goldkøer er ved at blive iværksat. Derudover er forsat fokus på mælkekvalitet og hygiejne af suttespandene, hvilket er nødvendigt, når det varmere vejr kommer. ”Nu er målet at forsætte den gode tendens uden de store udsving”, siger Henrik, der er stolt af rekordtilvæksten hos en flot kviekalv på 1653 g/dag, og han tilføjer: ”Det er rart at kunne se og måle, at tiltagene har givet gevinst”.
Tag fat i din dyrlæge, hvis du i gang med udredningen af diarré i din besætning. Hvis du gerne vil måle tilvækst på dine kalve, kan din dyrlæge skaffe et målebånd til dig fra MSD Animal Health.
Faktaboks
Peder Johannings økologiske besætning
- Antal køer: 188 årskøer
- Race: Dansk Holstein
- Ydelse: Ca. 11.400 kg/EKM/årsko sidste 12 mdr.
- Ansatte: 1 driftsleder, 1 elev, 2 skoledrenge
- Kalveansvarlig: Henrik Drøhse (driftsleder i besætningen siden 2016)
- Kalvedødelighed frem til for tre mdr. siden: ca. 3%; sidste 3 mdr: 0%
Taktikken som har givet resultater
- Tilstrækkelig råmælksforsyning
- God mælkekvalitet
- Høj mælketildeling (ca. 4L to gange dagligt i suttespande)
- Vand lige efter mælk
- Parvis opstaldning fra 1-uges alderen