24. okt
15:04
Ifølge Danmarksdemokraternes formand og stifter Inger Støjberg skal landbruget reducere udledningen af CO2, men i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet' siger hun, at hvis alternativet at miste arbejdspladser og lukke landbrug, vil det være i orden, at landbruget ikke når alle målsætninger inden 2030.
- Det kan godt være, at man (landbruget, red.) ikke når helt i mål, og der skal man så overveje, hvad der er vigtigst: Er det at få lukket landbruget og miste arbejdspladser, eller er det at strække det lidt længere og så bevare arbejdspladserne. Landbruget skal selvfølgelig i mål, men måske ikke i 2030, siger Inger Støjberg.