Når Landsskuet åbner torsdag, så vil der være en overraskelse hos Semler Agro.
Den landsdækkende John Deere-forhandler skal nemlig fremover også sælge vogne fra den østrigske vognproducent Brantner.
Østrigerne meddelte for nylig, at de var klar til et at ekspandere på det danske marked. Næste step blev altså en aftale med Semler Agro.
- Med Semler Agro har vi fundet præcis den partner vi ved kan løfte opgaven med at skabe markedsplads og langsigtet vækst for Brantner. Semler Agro har et meget professionelt set-up og er på alle måder gearet og forberedt til at kunne betjene og servicere fremtidens landbrug, udtaler Allan Overgaard, salgsansvarlig hos den østrigske vognproducent.
Morten Skau Foged, Solution Center Manager hos Semler Agro ser samarbejdet som et vigtigt strategisk skridt for maskinforretningen.
- Vi oplever markant stigende efterspørgsel efter store og veludstyrede vogne, særligt til de større bedrifter og maskinstationer. Med Brantner får vi adgang til et meget bredt program af både kornvogne, dumpervogne og ikke mindst POWER-PUSH afskubbervogne – alle af meget høj kvalitet, som vi kan stå 100 procent, lyder det bl.a. fra Morten Skau Foged.
Relaterede artikler
Kommentarer