87 40 55 83
Fra 1. juli er det slut med brugen af fire antibiotiske vækstfremmere i EU. Ministerrådet har efter oplæg fra Kommissionen forbudt tilsætning af stofferne tylosin, virginiamycin, spiramycin og zinkbacitracin. Forordningen gælder fra 1. januar, men stofferne er stadig tilladt i en overgangspriode frem til 1. juli.Samtidig forbydes brugen af de kemoterapeutiske stoffer olaquindox og carbadox. Her træder forbuddet dog først i kraft 1. september.
I Danmark får især forbuddene mod tylosin og olaquindox betydning. Tylosin var tidligere langt den langt mest brugte vækstfremmer i svineproduktionen, men efter branchens frivillige forbud mod vækstfremmere til slagtesvin er dette stof faldet ned på andenpladsen. Nu er olaquindox, der mest bruges til smågrise, det mest brugte stof.
Viginiamycin er allerede forbudt i Danmark, spiramycin bruges ikke, og brugen af zinkbacitracin er i forvejen lille.
Tilbage er herefter kun tre antibiotiske vækstfremmere, der er godkendt som tilsætningsstoffer til dyrefoder. Det er avilamycin, salinomycin og flavomycin. Brugen af disse stoffer er i dag meget beskeden i Danmark.
EU-forbuddet kommer, mens de danske svineproducenter allerede frivilligt er på vej til at udfase vækstfremmerne. Branchen holdt op med at bruge vækstfremmere til slagtesvin sidste år, hvilket har fået forbruget til at falde drastisk. Desuden er der truffet en principbeslutning om, at vækstfremmerne skal være helt ude af svineproduktionen 1. januar år 2000.
Landsudvalget for Svin er i fuld gang med forskellige projekter, der tager sigte på en situation uden vækstfremmere til smågrisene. Blandt andet følges 150 besætninger, som prøver på at undvære vækstfremmerne. I 10 besætninger sættes forskellige tiltag i gang for at løse de problemer, der måtte opstå. Samtidig afprøves forskellige produkter, som muligvis kan erstatte vækstfremmerne.
- EU-forbuddet ændrer ikke ved de projekter, vi har i gang, men man kan forestille sig, at vi udvider forsøgene med flere besætninger og flere produkter, hvis vi kan magte det økonomisk og mandskabsmæssigt, siger afdelingschef Niels Kjeldsen, Landsudvalget for Svin.
Da de danske svineproducenter frivilligt gav afkald på vækstfremmere til slagte-svin sidste år, voldte det ikke de helt store problemer. Derimod må der ventes væsentligt flere problemer, når smågrisene skal undvære vækstfremmere. Det viser erfaringerne fra Sverige, hvor brugen af antiobiotika til behandling af syge grise steg voldsomt, da vækstfremmerne blev forbudt.
- Vi håber, at 70 til 80 procent af smågrisene vil klare sig uden problemer, siger Niels Kjeldsen.
- Under alle omstændigheder lægger vi vægt på, at vækstfremmerne ikke bare erstattes af antiobitika til behandling af syge dyr.
