Sådan påvirker fodringsøkonomien resultaterne i mælkeproduktionen

Af kvægrådgiver Henrik H. Bonde, Kvægrådgivning Danmark

Indtil videre har det seneste år været præget af stigende priser, som har medført, at foderet i dag købes til væsentligt højere priser, end vi har været vant til. Det kræver, at man som kvægbruger holder hovedet koldt og retter fokus imod de ting, man kan gøre noget ved i det daglige. Et af de områder du har indflydelse på som kvægbruger er fodringsøkonomien.

I den seneste KvægNøglen i 2021, viste resultaterne en tendens i retning af at lave foderomkostninger pr. kg EKM og det opnåede DB pr. årsko har en sammenhæng. Det ses ved, at besætninger med både jersey og tunge racer opnår en forbedring af DB pr. årsko på omkring 2.000 kr., hver gang foderomkostningerne reduceres med 5 øre pr. kilo EKM, som det ses i figur 1. Det er en tendens, som vi må formode, kommer til at slå mere klart igennem i løbet af 2022 i takt med, at de nuværende høje indkøbspriser på råvarer rammer flere og flere mælkeproducenter. Det gør det derfor relevant at dykke ned i, hvordan man kan påvirke sin totaløkonomi, ved at forbedre fodringsøkonomien – målt på kr./leveret kg EKM.

Figur 1 sammenhængen mellem foderomkostninger/kg EKM og opnået DB/årsko i KvægNøglen 2021

Som en start er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan reducere foderomkostningen pr. leveret kg EKM med et ensidigt fokus på at være selvforsynende, have en høj selvforsyningsgrad eller købe de billigst mulige råvarer. Det har også en væsentlig rolle, men det absolut vigtigste er fortsat at opnå en høj mælkeydelse.

Selvom priserne på omkostningerne er steget kraftigt i løbet af 2022, så har det ikke ændret ved, at det stadig er et højt udbytte pr. ko, som betyder mest for totaløkonomien og klimabelastningen på et kvægbrug. Dette kan ses i figur 2, hvor der er en pæn korrelation mellem ydelsen og det opnåede DB pr. årsko. Selvom det er tal fra 2021, så er det stadig gældende, da vi fortsat har et fornuftigt bytteforhold med høje mælke- og oksekødspriser, som på trods af stigende omkostninger, sikrer at produktionsøkonomien for mange også i 2022 vil være på et højt niveau. 

Figur 2 betydningen af årsleverance pr. årsko ift. opnået dækningsbidrag pr. årsko, kilde: KvægNøglen 2021

… men hvad kan du så gøre som mælkeproducent for at opnå et godt resultat i 2022?

Først og fremmest så er det med at rette fokus imod de ting du selv har indflydelse på som landmand og undgå at bruge for meget krudt på de ting, man ikke kan ændre på. Her er det især pasningen og fodringen af køerne, som der skal være fokus på, da gode produktionsresultater altid vil skabe en bedre økonomi, hvis man ikke ”køber” resultaterne for dyrt. I tekstboksen er nogle forslag til, hvor du har indflydelse på din fodringsøkonomi.

Det kan være nærliggende at overveje en højere grovfoderandel i den daglige fodring, hvis man har store grovfoderlagre eller jord til at dyrke mere grovfoder på fremadrettet, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det både kræver en høj foderkvalitet, og at det ikke må koste på mælkeydelsen. Grovfoderet skal altså være af en rigtig god kvalitet for at det kan lykkes. Hvis græsset for eksempel har en god fordøjelighed, men et lavt proteinniveau, så vil det kun være begrænset, hvor meget indkøbt foder det kan skubbe ud af rationen, da det er nødvendigt med et passende højt PBV-niveau, for at koen kan omsætte de større mængder NDF, som en øget grovfoderandel medfører. Dette ses blandt andet i figur 3, hvor det hurtigt kommer til at belaste produktionsøkonomien, hvis man øger grovfoderandelen højere end 53-55% ved middel kvalitet af grovfoderet, mens det med høj kvalitet af både græs- og majsensilage kan være muligt at komme op på 60-65 % grovfoder uden en større ydelsesnedgang.

Rent praktisk skal ændringen dog ske langsomt med + 0,1 kg ts grovfoder pr. uge, og en tæt opfølgning med jævnlige EFK’er, så det sikres, at køerne trives som forventet på ændringen og kan nå at tilpasse sig til en større andel grovfoder – især hvis man i forvejen har en meget lav andel grovfoder. Det bringer os direkte til det sidste punkt i denne artikel, hvor det at følge fodringen tæt med hyppige EFK’er, er afgørende for at følge op på om foderplanen fungerer som forventet, og samtidig er det et godt værktøj til at foretage justeringer af fodringen med, fordi vi tydeligt får svar på, hvordan køerne reagerer på fodringen – og ikke mindst om energiudnyttelsen og restbeløbet påvirkes positivt af de ændringer, man foretager sig. Det er derfor væsentligt at få det sat i system og løbende lave EFK’er for alle dyregrupperne, så man opnår en bedre styring med mælkeproduktionen og hurtigt kan rette op, hvis det ikke går som forventet.

Figur 3 konsekvens af øget grovfoderandel, afhængig grovfoderets foderkvalitet v/ 11.500 kg EKM