Engrapgræsproduktionen skal beskyttes mod resistensudvikling.Frø af enårig rapgræs er et problem i frøavl og med meget få muligheder for kemisk bekæmpelse.
Derfor har Aarhus Universitet med støtte fra Frøafgiftsfonden undersøgt, om resistens hos enårig rapgræs mod ALS-hæmmere er udbredt.
Det fortæller Mette Sønderskov, seniorrådgiver hos Aarhus Universitet, i en artikel i det nye nummer af fagmagasinet Frøavleren.
Der blev indsamlet 34 populationer i engrapgræsmarker, som tidligere i vækstsæsonen var sprøjtet med iodosulfuron. Populationerne blev indsamlet på Sjælland plus to populationer indsamlet på Fyn.
Der blev screenet for resistens med en dosering svarende til højest tilladte markdosering (10 g iodosulfuron per ha).
Ud af de 34 populationer blev 10 populationer vurderet som resistente (mere end 10 procent af planterne overlevede sprøjtning). Yderligere 10 populationer havde mellem 5 og 9,9 procent overlevende planter og kan betragtes som populationer med begyndende resistens.
Dette viser, at resistens hos enårig rapgræs findes på mange lokaliteter, hvor der dyrkes engrapgræs.
Det siger ikke noget om hyppigheden i markerne, hvor prøverne er samlet, men indikerer, at der er sket en sideløbende udvikling af resistens på mange marker, det vil sige resistensen er ikke spredt fra en lokalitet til andre lokaliteter.
De data, der nu foreligger fra forskellige projekter, viser, at vi har resistens hos enårig rapgræs i Danmark på mange lokaliteter, herunder en stor del af engrapgræsmarkerne.
Læs hele artiklen i det nye nummer af Frøavleren, der udkommer tirsdag 25. april. Frøavleren er medlemsblad for medlemmer af Frøsektionen under L&F.
Relaterede artikler
Kommentarer