Af Peter Jakobsen, agronom, LandboNord SvineRådgivning
En ny undersøgelse fra Seges ser på årsagen til, at syv udvalgte slagtesvinebesætninger har et markant lavere foderforbrug end gennemsnittet.
Der er lavet en rapport, hvor de mange forskellige tiltag, der er brugt for at opnå et lavt foderforbrug, er nærmere beskrevet. Her fremgår det bl.a. at seks ud af syv besætninger kører med en højere staldtemperatur end det anbefalede niveau.
Hvis temperaturen er for lav hos grisene, bliver de urolige, og de skal bruge en del energi til at holde deres kropstemperatur oppe. Den ekstra energi, der bruges til aktivitet og varmeproduktion, mangler tilvækst, og det betyder et øget foderforbrug hos grisene.
Mere om dette tema
Værktøj til at bestemme temperaturen i stalden.
Ønskes et lavere foderforbrug, er det en god idé at tjekke staldtemperaturen og vurdere grisenes adfærd.
Hvis grisene klumper sammen, så er det tegn på at staldtemperaturen er for lav.
I tabel 1 ses de anbefalede staldtemperaturer ud fra grisens vægt.
Tabel 1. Anbefalede staldtemperaturer
Som det fremgår, er staldtemperaturen sat med et stort interval.
I mange stalde vil temperaturen kunne hæves med 1- 2 grader, og det vil være med til at give et lavere foderforbrug hos slagtesvinene.
Relaterede artikler
Kommentarer