Mælke- og foderanlæg giver højere vægt ved fravænning og højere tilvækst i klimastalden. Derimod er foderforbruget ikke bedre, lige som der heller ikke er besparelser på foderet. Arkivfoto.Har fravænnede grise haft adgang til et mælkeanlæg klarer de sig bedre i klimastalden.
Det er forventningen, som svinerådgiver hos velas Niels Hegelund har efterprøvet ved at sammenligne sobesætninger med mælke- eller foderanlæg fra den nyeste DB-Tjek-opgørelse og målt dem op mod besætninger uden disse anlæg.
I opgørelsen har 35 procent af sobesætningerne et mælke- eller foderanlæg til pattegrisene i farestalden. I begge grupper (med og uden mælkeanlæg, red.) har 80 procent af besætningerne hjemmeblandet foder og 36 procent har egen prodution af polte.
Af dataene, som er bragt i velas’ nyhedsbrev Trynekontakten, fremgår det ifølge Niels Hegelund, at DB pr. årsso er 278 kr. højere i besætninger uden mælkeanlæg, og merudgiften til supplerende mælk/foder er opgjort til syv kr. pr. gris svarende til 245 kr. pr. årsso.
Fravænningsvægten er 6,4 kg i besætningerne med mælke- eller foderanlæg mod 6,1 kg i besætningerne uden mælke- eller foderanlæg. Dødeligheden er i begge grupper på 14,7 procent.
Økonomien kan være bedre med anlæg
Efter fravænning har grisene i gruppen med mælke- og foderanlæg en højere tilvækst. 471 gram mod 458 gram i gruppen uden mælke- og foderanlæg. Forskellen skyldes ifølge Niels Hegelund blandt andet den højere fravænningsvægt, men han bemærker, at foderforbruget ikke er bedre (1,84 FE i begge grupper, red.), og prisen på smågrisefoderet (2,05 kr. i gruppen med mælke- og foderanlæg mod 2,02 kr. i gruppen uden anlæg, red.) er heller ikke lavere, hvilket en højere fravænningsvægt normalt ville muliggøre.
»MM-besætninger (besætninger med mælke- og foderanlæg, red.) opnår lidt højere fravænningsvægt og lidt flere kuld/årsso (færre ammesøer), men i klimastalden kan man ikke se nogen fordel på foderforbrug og foderøkonomi. MM-besætninger har ikke en bedre økonomi pr. årsso, men hvis alternativet til et mælkenalæg havde været færre årssøer, så kan den samlede økonomi i soholdet godt være forbedret«, fastslår Niels Hegelund.
Relaterede artikler
Kommentarer