Af Anette Østergaard, kvægrådgiver hos LandboNord
Den høje mælkepris frister til at have lidt flere køer, men en højere belægning kan ikke altid betale sig. Mange husker det godt fra tiden med mælkekvoter, når der skulle skæres ned i koantallet for at undgå kvoteoverskridelse. Der blev ofte hurtigt mere mælk i tanken igen, selv om man lige havde sendt en flok køer til slagtning.
En øget liggetid og mere plads ved foderbordet er noget af forklaringen. Lige nu er der meget fine priser på kød og en slagteko kan ofte koste 10.000 kr.
Vær forberedt på varmen
Vi nærmer os en årstid, hvor vi vil opleve varme perioder – højtydende køer påvirkes negativt allerede ved omkring 20 grader. Og i den sammenhæng er en høj belægning slet ikke nogen god ide.
Hvis der tidligere er oplevet en negativ påvirkning i besætningen i sommerperioden, så er det allerede nu tiden at finde løsninger, som kan afhjælpe det – f.eks. ventilation eller en form for overbrusning.
Det kan i mange tilfælde også blive nødvendigt med tilsætning af syrer/tørsyrer til fuldfoderblandingen for at undgå varmedannelse. Tildeling af ekstra salt er ligeledes aktuelt i meget varmt vejr. Det kan være en god ide at få noget bestilt hjem inden problemet opstår.
Relaterede artikler
Kommentarer