Prisdyk på mælk - rettidig omhu på management

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark

De seneste meldinger fra mejerierne er ikke opløftende. Selvom vi sidste sommer var blevet advaret om et fald i mælkepriserne, sker det fald noget hurtigere og mere brat end forventet. Et så kraftigt fald i afregningsprisen hos Arla er ikke set siden 2009. Samtidig ser rentestigningerne ud til at holde ved, også lidt længere end først oplyst. Der skal altså fokus på at holde på eller skabe ekstra likviditet i de år, der kommer. Det er derfor rettidig omhu allerede nu at tage fat i alle de ting vi både som landmænd og rådgivere har arbejdet med de sidste år.

For alle er der forskellige tiltag. Jeg vil fokusere på et par stykker her.

• Andelen af kvier
• Grovfoderkvalitet
• Styr på afgræsningen

Kvie

En kvie er et dyrt bekendtskab. Og det er både velkendt og veldokumenteret, at hun skal et stykke ind i 2. laktation, før hun er færdig med at betale af på de udgifter, der har været til hende. Kvierne kan groft sagt deles op i to grupper:

• De gode dyr og de undværlige dyr. De gode dyr er dem med bedst sygdomshistorik, god tilvækst, drægtige på det rette tidspunkt og NTM.
• De undværlige dyr er dem med broget sygdomshistorik, måske en manglende tilvækst, for sen forventet kælvning og så videre.

Hav fokus på hvor mange kvier du skal avle/beholde til at kælve ind om året. Behovet er din udskiftningsprocent hos malkekøerne, plus din dødfødte procent, plus døde-kalve-procenten. Lad os sige for nemhedens skyld, at der er 200 årskøer, en udskiftning på 33 procent, 3 procent dødfødte og 5,5 procent døde 1-180 dage. Så skal der insemineres til, at der på årsbasis kælves 83 opdrætskvier, mens der skal bruges 66 kælvekvier. Det kan jo give et lille overskud, hvor det er min anbefaling at lave en grovsortering allerede når kvien er en måned gammel, så man er obs på, hvor meget tålmodighed man skal give hende senere i livet.

Har hun været syg, haft en behandling eller har lavere tilvækst i den måned, giv hende da en markering i DMS, så man ved eventuelt salg af drægtige kvier kan skippe hende afsted. For de kvier, der allerede er i besætningen, skal du gøre det samme. Så har du et klart overblik over de gode dyr og de undværlige dyr. Sidstnævnte meldes ind til salg eller slagt.

Grovfoderkvalitet

Uanset om du er konventionel eller økolog, så er det dit grovfoder, der bærer din ydelse. Og jo bedre grovfoder du har, jo mindre tilskudsfoder skal du bruge til at opnå samme mængde mælk. Eller sagt på en anden måde, jo bedre grovfoder, jo mere mælk med samme mængde tilskudsfoder. Grovfoderkvaliteten bedres gennem fokus og planlægning. Om du bruger kløvergræs eller majs, så er det altid godt at få lavet en plan for etablering, gødskning, forventede høsttidspunkter med mere nu. For har man en plan A, er det nemmere at gå over til plan B, da alle muligheder er tænkt igennem.

Afgræsning

Hvis din afgræsning er gjort godt, kan du bedre dit restbeløb mærkbart. Dog er det en forudsætning, at mængden af mælk ikke falder. Igen skal der fokus til. Fokus gennem planlægning og jævnlig opfølgning. Du skal ind og kigge på, hvor mange hektar dine køer med rimelighed kan nå, skabe dig et kvalificeret bud på dagligt optag ude og så lave din foderplan ud fra det, så alle næringsstofferne bliver tilgodeset. Det er som regel ingen kunst at afgræsse og have ydelse i maj og juni, men derefter kan det være svært. Afgræsningen kan dog gå rigtig fint i spænd, hvis man ikke lader stå til og udøver rettidig omhu.