Planteavler med 652 hektar: Jeg har to harver på spring mod kvik, hvis vejret arter sig

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Efter at såning og høst er afsluttet, har vi sidst på efteråret brugt en del tid på at harve mod kvik.

Jeg synes, vi har nået det vi skulle i efteråret, og jeg er meget fortrøstningsfuld med, at vi når i mål til foråret inden såning.

Vi har pt. 22 hektar med sorte marker, hvor der skal sås bælgsæd i foråret og hvor der i efteråret var så meget kvik, at jeg ikke ville vente til foråret med næste overkørsel. Markerne har fået nogle omgange med vores to stubharver, en Marsk Stig-harve og en vingeskærsharve, og vi følger op med flere harvninger.  

For resten af arealet til vårsæd, ca. 75 hektar, vil vi harve mod kvik, så snart vi kan komme ud af køre på jorden. Måske kan det blive januar eller februar, eller hvis vi er uheldige med langvarig frostvejr først hen i april.

Hvis vejret arter sig uden for meget nedbør, er jeg klar til at køre ud med harven med kort varsel. Den bedste effekt på kvik får vi, når vi på let jord, som er uden bløde huller, kan køre med harven på en frossen mark, som senere på dagen tør op, og igen fryser til. Desværre er det sjældent, at forholdene er så gode.

Desuden har vi også udført kvikbekæmpelse før såning af vintersæd på cirka 60 hektar. 

Jeg har ikke vinterpløjet, fordi vi kommer til at tildele gylle før såning af vårafgrøderne, og så foretrækker jeg, at jorden ikke er pløjet forud.

Vi har produceret wrapballer, som vi pt. er i gang med at levere til kvæglandmænd.

Ingen vårhvede sået i november

Jeg havde overvejelser om at så vårhvede sidst i november på et lille areal, måske fem hektar. 

Jeg endte dog alligevel med at droppe vårhveden af flere grunde. Dels fordi vi tidligt havde fået en del af maskinerne gjort rene og vinterklare, og dels fordi jeg jo i forvejen har 22 salgsafgrøder, og jeg synes jeg må holde lidt igen. 

Dertil kommer, at vårhveden skulle sås på en 2. års omlægningsmark i et kasseret rødkløverudlæg i hestebønner, hvor jeg kun kunne køre på en del af arealet.

Her i ugen før jul ligger markarbejdet helt stille. Allerede midt i december havde vi fået rengjort, vedligeholdt og smurt alle maskiner og sat dem i maskinladen. Det er er rekordtidligt her på bedriften.

Nu er der skiftet lamper, sliddele og trekanter, hvor der var et behov – eller næsten, for jeg har et lille hængeparti med såmaskinen.

Yderst i laden står de to stubharver, så vi nemt kan få dem ud og køre, hvis vejret tillader det.

Hampefrø på lageret. Jeg er i denne uge begyndt at levere til aftageren, Danish Agro.

Leverer frøhøst og halm

Mine ansatte skal i den næste tid afspadsere og afvikle ferie, og jeg holder også selv nogle fridage.

Helt fri har jeg dog ikke, for jeg forventer, at vi inden jul skal levere både karse- og hampefrø til aftager samt foderkorn til en kvæglandmand.

Forhåbentlig kommer vi også af med nogle træk af de 1.200 midiballer af frøgræs og kornhalm til eksport, vi har liggende. Desuden har jeg lidt kørsel med levering af wrapballer til kvæglandmænd.

Vi har allerede leveret en stor del af høsten til aftagerne, og har lige nu kun hampefrø, karsefrø, spinatfrø, emmer, spelt og noget foderkorn liggende på lageret.

Jeg har ingen større projekter i vinterperioden, så arbejdsindsatsen de næste uger kommer til at have meget fokus på vedligehold. Det er planen at leje en gravemaskine til at rydde grøfter og klippe hegn, og i marken bruger vi tid på at tage jordprøver, hvis vejret er til det.

Jeg læsser foderkorn, som er afsat til en kvægbruger.