Af Ole van den Heuvel og Aase Holmgaard, Syddansk Kvæg
Spørgsmålet om hvilke proteinafgrøder, der skal dyrkes på bedriften, har sjældent været så relevant som det er for tiden. Den seneste tids prisniveau på særligt non-GMO-soja og øko-soja, gør det særligt interessant at høste en større andel hjemmeavlet protein.
De mest almindelige hjemmedyrkede tilskuds-proteinafgrøder må forventes at være hestebønner, lupiner og ært. Det er dog ikke uvæsentligt, hvilken afgrøde man låser sig fast på, hvis man forsøger at erstatte fodring med et vist indhold af soja.
Tabel 1, Sammenligning af analyser på populære hjemmedyrkede proteinafgrøder. Her ses både gennemsnit og spredning for de hjemmedyrkede proteinafgrøder, hvor data stammer fra høstanalyser 2019, 2020 og 2021. Sammendrag af analyser fra SEGES og SDK.
I tabel 1 ses sammendraget af analyser for de forskellige hjemmedyrkede proteinafgrøder. Dataene stammer fra analyser fra høstårene 2019, 2020 og 2021, med ophav fra henholdsvis SEGES og SDK’s eget arkiv.
Som det ses, er der forholdsvis stor spredning på fodermidlernes proteinprocent, særligt for hestebønner og lupiner sået ud med hvede. For ærterne ses en ganske lille spredning, hvilket kan siges at være en positiv ting der kan holdes op imod den ellers lave proteinprocent i ærten.
Anderledes interessant bliver værdierne af disse analyser dog, når de sammenlignes med tabelværdierne fra NORFOR.
Tabel 2. Tabelværdier for populære hjemmedyrkede proteinafgrøder, samt sojaskrå. NORFOR.
Af tabel 2 fremgår de af NORFOR fastsatte værdier for hestebønner, lupiner, ært og soja, da soja vil være fodermidlet, der i mange tilfælde skal erstattes. Der er ingen data tilgængelig for lupiner udsået med hvede, da det jo afhænger af forholdet i udsæden, Men husk du høster, hvad du sår, så vær skarp på behovet for protein på såtidspunktet. Derudover ses afvigelsen fra NORFOR’s fastsatte værdi til gennemsnittet for de tilgængelige analyser.
Her skal der særligt lægges mærke til, at analyserne for både hestebønner og lupiner ligger væsentligt lavere i alle de fremførte parametre, sammenlignet med NORFOR. Forsøger man derfor at erstatte soja med lupiner, i et forhold der ligner 1 del soja, erstattet med 1,4 dele lupin, kan man skyde noget under og i virkeligheden burde forholdet måske have heddet 1 del soja, erstattet med 1,65 dele lupin.
Analyserne for ærterne afviger derimod noget mindre fra NORFOR på proteinprocent og overrasker ligefrem positivt på energi.
Hvilke proteinafgrøder man vælger at opfodre, kan afhænge af ganske mange faktorer, men som det her tydeliggøres, kan man ikke nødvendigvis regne med, at protein-niveauet svarer til tabelværdien.
Der opfordres derfor til, at der tages analyser af de proteinafgrøder, man påtænker sig at fodre med, såvel som man tager analyser af grovfoder. Ellers fodrer man i blinde.
Relaterede artikler
Kommentarer