Hvordan kan det være, at planteavlere i USA, New Zealand og mange andre lande gennem en årrække har vandet med pivot- eller parallelvander. Og hvordan kan det være, at stort set alle landmænd i Danmark vander med kanoner og indtrækningsmaskiner?
En stor del af svaret kan sammenfattes i to argumenter: Danske marker er for små til pivot- og parallelvanderne. Og at det er for dyrt at etablere pivot- og parallelvanderne.
Argumenterne har holdt vand.
Mere om dette tema
Spørgsmålet er, om de stadig gør det - eller om vi i de kommende år vil se et skred i retning af, at der etableres flere pivot- og parallelvandingsanlæg - og at de i løbet af en årrække vil blive landmandens foretrukne værn mod tørkeramte afgrøder.
Der er i hvert fald flere argumenter for, at det kan ske.
Fordele ved pivot-vanding
For det første er markerne blevet markant større i løbet af de seneste år. Det er en fordel, når der vandes med pivot- og parallelvandere.
For det andet, så opnås der en markant bedre vanding med pivot- og parallelvandere. De er nemlig markant mindre vindfølsomme, og så giver de mulighed for hyppigere vandinger med mindre mængder ad gangen.
For det tredje - og nok så væsentligt - så kan der spares meget tid med pivot- og parallelvandere.
For det fjerde så vander pivot- og parallelvanderne med et langt mindre tryk. Derved kan der spares strøm.
Ulemper ved pivot-vanding
Der er dog også forhold, som kan gøre, at pivot- og parallelvanding ikke er et interessant alternativ til indtrækningsmaskiner:
For det første skal arealet have en vis størrelse, for at det betaler sig.
For det andet, så skal arealet være fri for vindmøller, bygninger, store træer og offentlige veje som forhindrer, at pivot- eller parallelvanderen kan vande hele arealet.
Endelig er det prisen. Umiddelbart er det dyrere, at etablere en pivot- eller parallelvander.
Men spørgsmålet er, om det i sidste ende betaler sig.
Hvad koster det?
Det kan være svært at opstille et helt præcist regnestykke for. For det afhænger i nogen grad af, hvor tungt man lader argumenterne for og imod veje.
Efter en sommer som den vi lige har været igennem, vil mange landmænd helt sikkert mene, at den bedre vanding og tidsbesparelsen var guld værd.
Derfor kan 2019 meget vel blive startskuddet for, at pivot- og parallelvanderne kan gøre deres indtog på de danske marker.
Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.
Relaterede artikler
Kommentarer