Opmuntrende melding på årsmøde: Koens metanproblem kan løses

For en kvægbrugsinteresseret var det et opløftende budskab, da sektordirektør Ida Storm mandag slog fast, at koen ikke er et problem. Det er metan, men det kan løses.

Det opløftende budskab faldt til L&F, Kvægs virtuelle årsmøde, hvor Ida Storm bl.a. viste en planche over kvægbrugets klimabelastning opgjort i de såkaldte CO2-ækvivalenter. Her udgør metan fra vommen 56 procent af mælkens klimaregnskab. Belastningen fra kraftfoder og råvarer tæller 15 procent, grovfoder 14 procent, lattergas fra gylle otte procent, metan fra gylle seks procent og slutteligt én enkelt procent metan fra strøelsen.

MEN, og det er vigtigt her. Der forskes selvfølgelig i at frembringe foderadditiver, som kan hæmme eller måske helt fjerne metanproduktionen fra vommen. Nogle additiver er aldeles kemiske, andre, eksempelvis tildeling af raps, er velkendt og har også et reduktionspotentiale, om end det er noget mindre end de, som er opfundet i laboratoriet.

Som kvægbruger anno 2021 er disse perspektiver interessante og altafgørende for fremtiden. Landbruget skal være klimaneutralt i 2050, og her er koens metan en udfordring. Men den kan løses. Det skal vi huske på. Også når oksekødsprodukter hænges ud for værende særdeles klimabelastende. Det er de - men forhåbentlig ikke for evigt.

glashus eller halehængt toilet

Den øvrige metanproduktion i staldmiljøet søges også nedbragt. Bl.a. har danske forskere øjnet en mulighed for at bruge en filterteknologi fra lossepladser, hvor bakterier i kompostbunker æder metan, som opsuges i stalde.

I Holland har man udviklet et toilet, som køerne kan tisse i, og derved kan man reducere ammoniakfordampningen. Det har godt nok ikke noget med metan at gøre, men det viser, hvor kreativ nogle kan være.

Spændende bliver det at se, hvordan disse løsninger kan integreres i produktionssystemerne. Køer på stald året rundt kan godt lukkes inde i et kontrolleret miljø, hvor man både kan tildele metan-dræbende tilskudsfoder og trække det, som måtte komme, ud med en emhætte. Anderledes vanskeligt bliver det for de, som opfylder nogle forbrugeres ønske om køer, der går ude. Det er svært at se for sig, at man kan sprede foderadditiver udover græsset eller montere en doseringsanordning på koen, så der hele tiden indgives metan-dræbende præparater.

Præciseret 14.35 at der blev fremvist en planche med kvægbrugets klimebelastning omregnet til de såkaldte CO2-ækvivalenter og ikke metanproduktionen i kvægbruget, som det fremgik først. Hertil tilføjet, at der er tale om belastning fra fodermidlerne og ikke metan fra fodermidlerne.

Hvad tænker du? 

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.