Meningen var formentlig god nok, da EU lavede nye regler for, hvordan dyrlæger udskriver medicin til dyr. Og meningen er formentlig at begrænse forbruget af medicin, især antibiotika, som kan være med til at udvikle resistens over for medicin til mennesker. Men under danske forhold synes reglerne at have den stik modsatte virkning. Forbruget vil vokse, og det vil besværet i øvrigt også!
Reglerne handler bl.a. om, at man kun må bruge medicin til det, der står på indlægssedlen. I dag kan dyrlægen sagtens finde på at bruge for eksempel smertestillende medicin til flere forskellige lidelser, men hvis de ikke står på indlægssedlen, må han fremover i stedet for udskrive flere forskellige midler. Det giver flere flasker i skabet med større risiko for fejl. Og mere bøvl.
Mere om dette tema
Det næste er, at indlægssedlen skal følges præcis. Man må hverken give mere eller mindre eller bruge medicinen en kortere eller længere periode, end der står. Dyrlægens faglighed er sat helt ud af spil.
EU har ofte peget på Danmark som et foregangsland i forhold til brugen af antibiotika, men med de nye regler, bliver danske landmænd og dyrlæger sat et skridt tilbage. Der, hvor de havde fundet ud af, at man kunne spare antibiotika og stadig opnå gode resultater, bliver de nu tvunget til at give medicin i flere dage end nødvendigt.
Det øger forbruget - det mindsker ikke forbruget af antibiotika, og det koster landmanden penge. Samtidig skal han måske hælde mere mælk i kloakken, fordi der er tilbageholdelsestid i forhold til at sende mælk på mejeriet. Skal man bruge medicin to dage længere, går to dages mælkeproduktion også tabt for koen.
En tredje ulempe er, at dyrlæger nu også skal til at køre rundt og lave diagnoser om i den helt store stil, så de passer til de nye regler. Der er kun en til at betale det ekstra arbejde, og det er landmanden. Den del må man nu nok acceptere at leve med, men alligevel…..
Det er dog underligt, at man kan arbejde så mange år for at forbedre nogle regler, der så bliver så ringe. Årsagen er formentlig et andet forbrugsbillede i andre lande, måske især Syd- og Østeuropa, hvor de nye regler vil begrænse brugen af medicin af følge de nye regler. Men i Danmark vil det altså øge forbruget. Så stor er forskellen altså på praksis i forskellige lande.
Det er tankevækkende. I Danmark får landbruget hurtigt at høre om deres forbrug af medicin til syge dyr, selv om kun få lande bruger mindre medicin pr. dyr, end vi gør. Dyrlæger bliver i dag kontrolleret for om de skriver for meget medicin ud, men nu skal de altså pga. andre regler skrive mere ud.
Det kan være godt med en lige vilkår i EU, og det kan være godt at få andre lande til at bruge mindre antibiotika. Men der, hvor reglerne tvinger danske landmænd til at bruge mere medicin, må reglerne simpelthen laves om. Det synes politikerne i Danmark heldigvis også – men kan de gøre noget i forhold til EU? Er det mon bare en dansk duksetolkning af EU-regler, der er skyld i det, eller skal man helt ned i EU for at ændre i regler, de har arbejdet på i otte år? Det sidste kan blive svært.
Det er nogle syge regler……
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer