Ny mulighed for kvotereduktion på dagsbasis i pligtige og husdyrefterafgrøder

Landbrugsstyrelsen har offentliggjort plantedækkebekendtgørelsen for 2023/2024 med reglerne for pligtige og husdyrefterafgrøder. Den indeholder blandt andet ny mulighed for at få kvotereduktion på dagsbasis. Nogle af ændringerne gælder også målrettet kvælstofregulering.

Plantedækkebekendtgørelsen for 2023/2024 er blevet offentliggjort. Den træder i kraft 1. august 2023.

- Vi har nu offentliggjort Bekendtgørelse nr. 1024 af 30. juni 2023 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2023/2024 (også kaldet plantedækkebekendtgørelsen)l skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Her lister styrelsen de væsentligste ændringer:

  • Mulighed for at få reduceret kvælstofkvoten på dagsbasis ved brug af sen etablering af efterafgrøder.
  • Mulighed for at bruge opsparede efterafgrøder i stedet for kvotereduktion ved sen etablering af efterafgrøder.
  • Planter af spildfrø af tilladte efterafgrøder kan nu indgå i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder.
  • Arealer brugt til efterafgrøder eller alternativer må ikke overlappe med GLM-arealer eller bioordning for biodiversitet og bæredygtighed.
  • Du kan ikke længere lade efterafgrøder efterfølge af slåningsbrak.
  • Du modtager høringsbreve via Tast selv

Du kan læse mere om de enkelte ændringer i nyheden, fra da bekendtgørelsen var i høring.

Ændringer, der også gælder i målrettet kvælstofregulering

Følgende ændringer gælder også for efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering, når plantedækkebekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2023:

  • Justering af kvotereduktion ved sen etablering
  • Mulighed for reduktion af kvælstofkvoten beregnet på dagsbasis ved sen etablering
  • Planter af spildfrø af tilladte arter i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder.

Du kan ikke bruge opsparede efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering. Du kan derfor heller ikke bruge opsparede efterafgrøder i stedet for kvotereduktion ved sen etablering af efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering, lyder det fra Landbrugsstyrelsen.

I meddelelsen skriver styrelsen ligeledes, at de oplever stor interesse for brugen af præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder. Derfor har de har samlet nogle spørgsmål og svar om præcisionslandbrug i en FAQ.

Du kan desuden finde plantedækkebekendtgørelsen her.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle