Et normalt og et termisk dronebillede af den samme mark. Her ses det dårligt drænede område tydeligt. Foto: KUKortlægning og identificering af dræningskrævende arealer samt kortlægning af dræningstilstanden er både vanskeligt og tidskrævende.
Desuden vurderes det, at kunne koste op til 30 procent af udbyttet, hvis jorden er dårligt drænet.
Derfor undersøger to forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet muligheden for at benytte droner.
Mere om dette tema
Grundtanken er, at dårlig afvanding påvirker jordens temperatur. Våde områder, de dårligt drænede, vil være koldere end veldrænede områder.
Derfor monterer man et varmefølsomt kamera, et termisk kamera, på en drone. Kameraet måler jordens varmeafstråling, og omdanner det til et termisk billede af jordens overfladetemperatur
”Frem for at kigge på hvor der står vand, så kigger vi på responsen dårligt drænet jord har i form af lavere overfladetemperatur”, siger Jesper Svensgaard.
De to Ph.d.-studerende Kasper J. S. Jensen og Jesper Svensgaard er mændene bag projektet. De omfattende studier der ligger til grund for projektet er Kasper J. S. Jensens og det er ham der har regnet sig frem til at dårlig dræning kan koste op mod 30 procent på udbyttet.
Forskerne lægger vægt på, at metoden først nu er på vej til storskala-testning, og at den alt andet lige ikke viser 1:1 sandhed.
”Det er et værktøj til at screene med. Til at få udpeget områder der kan være problemområder, og så vurdere om og hvordan områderne skal håndteres fremadrettet”, siger Jesper Svensgaard.
Enkel teknologi
Projektet er støttet af promilleafgiftsfonden, og er netop nu på vej ud på storskalatest, hvor den skal testes på tre bedrifter med forskellige jordtyper og afvandingsforhold.
Testen er i samarbejde med SEGES, der har fokus på om teknologien kan opskaleres til satellit, eller benyttes i samspil med satellitbilleder.
”Hvis de her tests går godt, så er der ikke noget i vejen for at det kan bruges med det samme. Vores kamera, vores drone og vores programmer er alle sammen markedsført standardteknologi”, siger Jesper Svensgaard.
Selve kortlægningen er også simpel. Jesper Svensgaard anslår at man kan overflyve 20-30 hektar på en halv time, herefter skal billederne uploades eller analyseres på software på egen pc, og så står man med et oversigtskort. Dog kan man med en anden type drone, fastvingedrone, måske nå op på 100-150 hektar i timen.
Dog kan overflyvningen ikke foretages på et hvilket som helst tidspunkt. Faktorer som blandt andet solindstråling luftfugtighed og hvornår det sidst har regnet, skal tages med for at finde de ”vinduer” hvor målingerne kan laves. Desuden er marts og april de måneder, hvor det giver bedst mening at lave målingerne.
Da Danmark allerede er fremme i skoene på dronefronten, og da termiske kameraer på droner bruges i stigende omfang i andre brancher, vil det ikke være så omfattende at bruge teknologien i landbruget, vurderer forskerne.
Relaterede artikler
Kommentarer