Nulpunktet er nået for slagtekyllinger


Trods herregårdsstilen er to markante bygninger i Trustrup syd for Grenå lige så nye, som de er gule. De to bygninger huser 90.000 kyllinger, som skulle bryde 15 års tradition med planteavl for brødrene Jens og Jørgen Blach.

Men da den første rotation på 90.000 kyllinger blev installeret i oktober sidste år var priserne allerede alvorligt på vej ned.

- Selv med det ekstra tillæg, som nye producenter får oven i afregningen, ligger overskuddet nu på nulpunktet, siger Jens Blach.

 

I sin tid havde brødrene Blach regnet med et Dækningsbidrag på 280-300 kr. pr. kvadratmeter. Nu er dækningsbidrag nede på 200 kr. pr. kvadratmeter

- Vi puslede allerede med ideen om kyllinger i begyndelsen af halvfemserne, siger Jens Blach. Jørgen er indlagt til operation i ryggen. Jens Blach er derfor talsmand for dem begge ved en rundvisning på gården.

Før kyllingerne kom til, drev brødrene ved ejerskab og forpagtning 1.100 hektar med industrikartofler i sædskiftet.

Men uden nogen tidligere erfaringer med kyllinger blev det i mange år ved snakken. Tiden blev brugt på at høste viden hos konsulenter, slagterier og andre producenter af kyllinger om produktion, afsætning og sygdomme i en kyllingeproduktion.

- Vi har fået en masse gode råd fra de kanter, siger Jens Blach.

 

I 1997 blev snakken om kyllinger omsat til virkelighed.

Priserne var ikke med planteavlerne. Det var de til gengæld for kyllingeproducenterne.

Det tog beslutningen for brød- rene Jørgen og Jens Blach. De investerede syv millioner kr. i et anlæg til produktion af 600.000 kyllinger årligt. Starten blev en typisk pakkeløsning for nye producenter. to haller på hver 2.000 kvadratmeter med komplet fodrings- og klimaanlæg. Det giver plads til 90.000 kyllinger pr. rotation. Det første hold kyllinger rykkede ind i oktober 1998.

 

Hjælpen ude fra - kædet sammen med en dygtig driftsleder giver Jens Blach æren for, at indkøringsfasen gik forbavsende nemt.

I første rotation var der problemer med tilvæksten i det ene hus, men hurtig konsulentbistand fik rettet op på miseren.

- Det gode ved kyllinger er, at man er nogle erfaringer rigere, hver gang husene tømmes, og der begyndes på en frisk, fastslår han.

 

Jens Blach understreger dog at med kun et hold kyllinger bag sig og det næste på vej til slagtning den 18. januar, kan der stadig være lærepenge, som skal betales.

Heldigvis har hverken salmonella, campylobacter eller den ondartede Gumboro fundet vej til Trustrup.

Trods den korte erfaring med titlen kyllingeproducent er Jens Blach ikke i tvivl om, at det er en spændene vej, de er slået ind på.

På længere sigt er han sikker på, at det magre kød og den gode kvalitet bliver et stadig større hit hos forbrugerne.

 

Men udviklingen i priserne lægger mørke skyer over fremtiden.

Spørgsmålet om, hvor længe han og broderen vil holde ud, hvis den dårlige udvikling forts- ætter, går Jens Blach én stor bue udenom.

Som det er nu, vil han ikke anbefale andre at begynde at producere kyllinger.

- Det er jo ingen hemmelighed, at vi først og fremmest gør det for at tjene penge, fastslår han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Derfor er vi rimelig tilfredse, siger han.

Men de oprindelige forventninger gik på 250.000 økologiske kyllinger i det nye år.

- Der bliver problemer med at skaffe foder nok, lyder forklaringen på det nedjusterede tal fra Karl Mørch Jensen, der er økologisk konsulent for ØSA.

 

Selvom produktionen af økologiske kyllinger stadig er promiller i forhold til den årlige produktion af konventionelle kyllinger, mener Jørgen Pøhls, kategorichef i FDB, at forbrugernes krav styrer salget i en stigende retning.

- Man kan ikke tale om, at de økologiske kyllinger går ind og tager markedsandele. De går ind og udfylder et behov hos forbrugerne, siger han.

Forbrugernes behov i den sammenhæng er bevidstheden om kyllinger, der har levet et bedre liv.

De statslige krav til økologiske kyllinger har Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere suppleret, så reglerne er mere vidtrækkende end de statslige regler på nogle punkter.

Blandt andet er der sat tal på den maksimale flokstørrelse på 2.000 dyr, adgang til et uden- dørs, plantedækket areal på minimum to kvadratmeter til hver kylling og et krav om 85 procent økologisk foder i stedet for de statslige regler om 75 procent økologisk foder til slagtekyllinger.

Kyllingerne fra ØSAs 20 leverandører bliver udelukkende solgt i Danmark med FDB som den største aftager. Slagtningen foregår som lønslagtning på DANPOs slagteri i Ørbæk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle