Ned med salmonella, naboen er nervøs

På Sjælland, hvor der er få kvægbesætninger er der ikke mange besætninger – heller ikke mange procent - der er ramt af salmonella, lyder det fra kvægrådgiverne og der er samme tendens på Fyn. Men kommer man hen, hvor kvægbestanden er tættere begynder problemerne at melde sig. Det har gjort de ikke smittede naboer noget nervøse, og de har i nogen grad ønsket sig, at smittede besætninger gør lidt mere ved sagen. Ifølge L&F Kvæg er det sådan, at ikke smittede besætninger har helt op til 33 pct. risiko for at få salmonella i løbet af et par år, hvis de har smittede naboer inden for 5 km. Det er 30-45 gange større risiko, end hvis man ikke har en smittet nabo. 

Derfor er det så vigtigt at samonellaramte tager smittebeskyttelse og sanering alvorligt. 
Man må heller ikke glemme, at Salmonella Dublin kan smitte mennesker og give alvorlig sygdom. Hvert år bliver der registreret omkring 20 personer syge på grund af Salmonella Dublin. Det tager restriktionerne hånd om, men det var dog rarere for alle, hvis det slet ikke fandtes. 

Bliver ens besætning ramt koster det ekstra, gebyrbelagte kontroller samt handlingsplaner udarbejdet sammen med en dyrlæge, hvilket heller ikke er gratis. At dyrene kan blive syge, er heller ikke uvæsentligt.

At restriktioner hjælper, er der heldigvis bevis for. Da kvægbruget satte ind over for Salmonella Dublin i 2004, var 25 procent af besætningerne smittet. Lige nu er det små 10 procent. Det er det meget positivt.

Mindre positivt er det, at det har stået stille på de cirka 10 procent alt for længe i stedet for at falde yderligere. Derfor de yderligere tiltag.

Forleden dag talte jeg med en landmand, som havde fået salmonella ind på gården, da han tilkøbte en ejendom. Det huede ham bestemt ikke, men nu to år efter – og efter en målrettet indsats, er der ikke længere salmonella at spore, snart vil han, hvis det holder ved, være ude af det intensiverede kontrolregime.

I samarbejde med sin dyrlæge har han lavet en grundig plan for, hvordan salmonella skulle udryddes på bedriften, og det har været en tilfredsstillelse, at planen har virket. Hygiejne og systematik var vejen frem, men i høj grad også at undgå slæbe sygdommen rundt mellem bedrifter og inden for bedriften.  

Han kalder det en kultur hos medarbejderne at forebygge Salmonella. 

Kodeordet er ifølge dyrlægen, at salmonella skal bekæmpes nedefra. Altså først hos kalvene. Han anbefaler holddrift, for hvis det endelig går galt igen, er det kun et hold, der er ramt, ikke hele besætningen.

Et andet tiltag er at teste de drægtige kvier for Salmonella og lad reagenterne kælve i en anden boks for at bremse spredning.

Fra 1. juli gælder de nye og strammere regler. På sigt vil det føre til, at endnu færre bedrifter vil være smittede, men det vil tage år. Den kalv, der fødes i indeværende uge, kælver først om to år, så i princippet tager det mindst to år at komme helt af med salmonella.

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus