Nap mig i armen – hvem havde troet på den nuværende mælkepris?

Jeg kan tydeligt huske, da jeg for nogle år siden citerede en markedsanalytiker for, at mælkeprisen ville gå over tre kroner per kilo mælk. Det sker aldrig, sagde og skrev læserne tilbage. Dengang gik det, som læserne forudså, og mælkeprisen holdt sig under de tre kroner, som vi i mange år har anset som en milepæl. Da analytikeren gentog vurderingen i begyndelsen af den nuværende prisoptur, var læserne naturligt nok skeptiske, men denne gang tog de fejl.

Alt bliver godt, hvis mælken blot kan koste over tre kroner per kilo, har mange mælkeproducenter ytret. Og med tidligere tiders omkostningsniveauer havde de ret.

For mange har den pris, der udbetales lige nu, været et drømmescenarie. Tænk sig at mælken kunne koste fire kroner per kilo. Nu afregner Arla 4,26 kroner per kilo, hvis alle tjek og kvaliteter spiller og køerne er fodret uden brug af GMO-foder. Jeg får instinktivt lyst til at nappe mig selv i armen, for jeg havde ikke set det komme, at mælken kunne afregnes til så meget.

Misforstå mig ikke. Mælken er bestemt prisen værd, men i mange år har markedsforholdene gjort, at en høj pris førte til en større produktion, som så udløste et prisfald og så kunne det ellers begynde forfra.

Lige nu ser vi et underforsynet marked, som fortsat er villig til at betale en stadigt højere pris for at få de hvide dråber i ren eller forædlet form.

Store forskelle på bundlinjerne

Det er altså sjovt at producere mælk lige nu, sagde en mælkeproducent til mig tidligere på dagen. Vedkommende var meget bevidst om, at den nuværende situation efter alt at dømme ikke indtræffer sådan lige igen. Måske aldrig mere i vedkommendes karriere? 

Og så kom det berømte men, som skal med i en kommentar om høje afregningspriser: Det hele afhænger jo af, hvad man kan producere til. Har man dækket sig af med prisfornuftigt foder, ja så strømmer pengene ind på kontoen lige nu. Og de fleste bliver dér. Køber man foder på dagskontrakt, flyver mange mælkepenge hurtigt videre, og så er lystigheden tøjlet. Alt dette får vi syn for, når årets regnskaber lægges frem næste år. De vil vise store udsving på bundlinjens størrelse. Også større end vi nok har været vant til.

Det store spørgsmål er, hvor længe mælkeprisen kan holde det nuværende niveau? Der er ikke tegn på, at efterspørgslen falder. Her er situationen anderledes for oksekødet, som også har oplevet en prisoptur. Her melder slagterierne så småt om indkøbere, som efterspørger billigere udskæringer, fordi mørbraden er blevet dyr.

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.