N-fixerende arter i efterafgrøder bliver nærmest ikke brugt - er det meningen?

Ugen På Spidsen: En ny opgørelse viser, at næsten ingen bruger kvælstof-fikserende arter i deres lovpligtige efterafgrøder. Måske skyldes det de skrappe og urealistiske krav til ordningen. Er de i virkeligheden stillet, fordi myndighederne slet ikke ønsker kvælstof-fikserende arter i efterafgrøderne, og derfor har gjort det så besværligt som muligt, spørger ugens klummeskribent på Mark.

I mange år kæmpede landbruget for at få lov at bruge kvælstof-fikserende arter i efterafgrødeblandinger til at opfylde det lovpligtige efterafgrødekrav. Fra efteråret 2021 blev det endeligt muligt. Men en ny opgørelse viser, at ordningen bliver brugt meget, meget lidt.

Ifølge Nanna Hellum Kristensen fra Seges Innovation udgør efterafgrødeblandinger med kvælstof-fikserende arter kun 0,3 procent af det lovpligtige efterafgrødeareal på omkring 500.000 hektar i 2022 -...

Er du allerede abonnent? Så klik på login


Vil du læse mere?

Artiklen er forbeholdt vores abonnenter på magasinet Mark.
Prøv et online abonnement i 30 dage og læs videre inden for få minutter.
Prøv 30 dage for 30 kr.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.