God mandag morgen,
Hæsblæsende uge i maskinernes verden kan blive efterfulgt af noget, som måske bliver mindst lige så godt.
Jeg har nemlig bestilt popcorn og booket tid i kalenderen til onsdag eftermiddag, når Claas samler den del af verdenspressen, som interesserer sig mest for traktorer og maskiner i marken.
Et af emnerne bliver om den store Claas Xerion, hvor man i indbydelsen fra Claas’ hovedkontor formulerer det sådan her:
”XERION: Sales development, new wheel/tire combinations and outlook for the 25th anniversary”.
Ude på nettet ligger der dog billeder af noget mere fra den front.
Læs mere om, hvad det kan være lige om lidt.
Først skal vi se nærmere på nogle et par aktuelle nyheder.
Redskabsgiganter klar med førerløst trækdyr om få år
Lenken og Krone viste for nogle måneder siden meget overraskende en fælles førerløs enhed, der kan trække en god del af deres maskiner. Tyskerne kalder det ikke en robot, men en såkaldt procesenhed. Det lyder et eller andet sted kedeligt. Men det er det langt fra.
Trækdyret ligner meget en konventionel traktor uden kabine, kan styre på alle fire hjul – og så kunne vi forstå, at der foreløbig kun var lavet tre såkaldt projektmodeller – altså et stadie før prototypen, som igen er stadiet før den første forserie. Ifølge parterne kan den første serie nå markedet i løbet af de næste tre til fem år.
Læs mere her:
Traktorekspert: Ser ud til, at de har fat i noget af det rigtige
Fremtidsmaskine ender nok i gedigen traktor-størrelse og pris
Afviser at Krone og Lemken har inviteret til stort bryllup
Se maskingiganter gå sammen om en det, som de ikke vil kalde en traktor
Halvdelen af ny kæmpeserie solgt i Danmark
I weekenden blev der klikket livligt på noget af en skårlægger på vores hjemmeside.
Kuhn har produceret en ny skårlægger, der med en bredde på op til 13,4 meter passer godt hos en række danske maskinstationer.
Efter intensive test, blandt andet i Danmark forrige år, er der produceret fire Kuhn FA 13460 RA til denne sæson. To af dem er solgt til danske kunder, mens en tredje kører i Skåne og den sidste i Tyskland.
Læs mere her – og se den på Græsland 8. juni:
Halvdelen af maskinerne i ny kæmpeserie solgt i Danmark
Er Claas på vej med gigant Xerion?
Ude på internettet ligger der lige nu en række interessante fotos af det, som beskrives som en kommende Xerion. Om det er den, som Claas også kommer til at beskrive nærmere på onsdag, ved vi ikke. Det er helt normal, at der kører en Claas Xerion-model rundt i en eller form for proto- eller testtype, hvor man afprøver en testmaskine i den rigtige verden.
Det hollandske Trekker noterer sig, at Claas før har talt om, at man arbejder på en maskine på 600 heste, og at bælterne er lidt forandret i forhold til de nuværende muligheder – ligesom førerhuset skulle minde om det, som man sidste sommer præsenterede på den nye Claas Trion-mejetærsker. Døm selv – og så er det bare at vente på onsdag om, der kommer en fortsættelse til snakken.
I næste udgave af TraktorTech kan du i øvrigt læse om dansk skoventreprenør, som er meget glad for netop denne traktormodel. Faktisk kørte man kamuflage med en lignende prøve-model for nogle år siden, inden lanceringen af den nuværende Xerion-udgave.
Ny mand i spidsen for Agrometer – og så alligevel ikke
En af de mere overraskende nyheder på det sidste har været fra chefens kontorstol hos Agrometer. Man nåede nemlig ikke rigtig at fortælle omverdenen, at man havde ansat Karsten Due som ny adm. direktør, før det tikkede ind i selskabsregistrene, at han havde stoppet igen. Forklaringen lød, at der var tale om et mismatch – og så blev det til to ugers ansættelse.
Se mere her:
Direktør stopper hos producent af gylleudstyr efter kun to uger
Maskiner nok hos Anker Bjerre
Skulle man høre en god beretning fra den danske maskinhandel – og få sig en pølse eller to, så skulle man tage til Anker Bjerre i fredags. Her fejrede man en ny hal med åbent hus. I en tid hvor leveringstiderne er lange, så kunne forretningen både vise maskiner frem – og fortælle, at de har heldigvis havde købt en del hjem inden året, så de derfor har haft god strøm i maskinforsyningerne til kunderne.
Se her: Glad direktør: Vi købte heldigvis stort ind til denne sæson
John Deere er nu også en øl
Og så skal vi ikke glemme en særlig historie om traktor og øl. I de her dage kan amerikanske farmere nemlig bestille sig en særlig John Deere-øl. På vores breddegrader er en Busch Light-øl en noget tyndt-smagende øl. Men ”over there” er det en storsællert, som ny laver en stor gimmick sammen med John Deere, hvor man samtidig samler penge ind til organisationen Farm Rescue, der som navnet antyder hjælper nødstedte landmænd.
Det sker
Det er dyrskuetid – og på fredag når karavanen til Roskilde. Her er masser af maskiner, traktortræk og andet sjov for maskinfolket. Største stand er efter sigende rød stue med bl.a. den store Steiger på plakaten:
Se her: Roskildes største stand bliver fyldt med maskiner
Onsdag er det ikke kun Claas, som er aktive. Fra morgenstunden fortæller Topcon om nye landvindinger indenfor præcisonsværktøjer – og så fortæller dækgiganten Yokohama første gang pressen om nyheder efter, at man har købt Trelleborg.
Stay tuned, som man siger – der skal nok blive skrevet nogle linjer - og ha' en fortrinlig, kort uge på arbejde.
Redaktionschef Christian Juel Jørgensen
PS: Og ja, den er god nok, I kan også godt begynde at glæde jer til et nyt TraktorTech i næste uge. Det er sendt til tryk. Den danske Horsch-importør har lige været Tjekket og set denne her.
Mon ikke vi også har øje for noget i den stil i det nye TraktorTech? Mangler du et abonnement, så har jeg de to mest hjælpsomme kollegaer i Dorthe og Jette, som tager imod bestillinger på abonnent@landbrugsmedierne.dk. Kan også gøres online på landbrugsmedierne.dk/abonnement.
Relaterede artikler
Kommentarer