Det er lidt af et nåleøje, som Jonas Skovgaard Thillemann har klaret.
Først fik han 12 til svendeprøven og nu bliver han også hædret med Metalindustriens Lærlingepris 2022.
- I en tid hvor der er så stor brug for dygtige og kloge hænder, er det en fornøjelse at se at en ung dygtig og ambitiøs lærling, der har opnået så flotte resultater, lyder det fra uddannelseschef Aksel Gaardsted Christiansen fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasie-uddannelser, som er stedet, hvor landbrugsmaskine- og entreprenørmaskinemekanikere uddannes i Danmark.
Jonas Skovgaard Thillemann får prisen i et felt af andre lærlinge, som har opnået højeste karakter ved svendeprøven og er indstillet både af deres læreplads og skolen til prisen, der uddeles på tværs af en række brancher indenfor metalindustriens fagområder. Et dommerpanel afgør derefter endeligt, hvem som får prisen af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, hvor der også bliver skelet til lærlingens evner som kollega og samarbejdspartner.
Overrækkelsen sker fredag 30. september ved en ceremoni i Den Sorte Diamant i København.
Relaterede artikler
Kommentarer