Mejeripriser vinder lidt af det tabte tilbage - stiger for anden uge i træk

Ved denne uges GDT auktion på mejerivarer i New Zealand blev der indhentet lidt af det tabte prisniveau.

Ved denne uges Global Dairy Trade auktion var der nogen forbedring at hente til mejeripriserne idet gennemsnitspriserne steg med 2,5 procent og endte på 3505 dollars pr. ton. 

Den største stigning fik sødmælkspulver, der steg med 5,0 procent og cheddar-kategoringen var lige i hælene med 4,5 procents stigning. Af de udbudte kategorier var det kun mælkefedt, der faldt i pris - 2,4 procent.

På auktionen var der 153 der bød og der blev solgt 23265 tons.

Ved den seneste auktion d. 19. april steg priserne 3,2 procent i gennemsnit og stigningen var især trukket op af kategorien skummetmælkspulver med en stigning på syv procent. Smør steg med 4,9 procent, mens sødmælkspulver steg en procent. 

Fire auktioner med fald

Stigningerne kommer efter fire auktioner med fald i febrau og marts, med et samlet fald på 9,5 procentpoint. 

Den første auktion i april, lige inden Påske, bød på det største fald i mere end et halvt år, nemlig 4,7 procent i gennemsnit og dermed blev priserne skudt tilbage på samme niveau som i slutningen af 2020.

Med stigningen d. 2. maj er lidt af indeksprisen hentet ind igen og nået op på 1020, men der er stadig langt fra det historiske topniveau i marts 2022, hvor indeksprisen ramte 1593.

Den new zealandske auktion regnes for  at være toneangivende for mælkepriserne rundt om i verden. 

 

Seneste udvikling på auktionen 2. maj

  • AMF (mælkefedt) faldt med 2,4 procent til 4832 us dollars per ton
  • Butter (smør) steg med 2,4 procent til 4947 us dollars per ton
  • Ched (cheddar) steg med 4,5 procent til 4561 us dollars per ton
  • SMP (skummetmælkspulver) faldt med 1,5 procent til 2787 dollars per ton
  • WMP (sødmælkspulver) stegmed 5,0 procent til 3230 us dollars per ton
  • BMP (kærnemælkspulver) steg med 0,8 procent til 3228 us dollars per ton
  • LAC (laktose) Indeks ikke tilgængelig, gennemsnitsprisen er ikke tilgængelig
  • SWP (vallepulver) blev ikke udbudt 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle