Af Ole Andersen, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard
Køernes mælkeydelse har nærmest stået stille de seneste et til to år. Ydelsen er i gennemsnit på 10.300 kg EKM pr. årsko, men jeg skal gerne op på 10.500 kg EKM, som der er budgetteret med i 2019.
Sammen med en konsulent har jeg kigget på, hvad årsagen kan være. Vi har besluttet her i det nye år at sætte ind på at få vores nykælvere bedre i gang. For andre nøgletal som celletal og reproduktion er der helt styr på det.
20-25 kælvninger pr. måned
Jeg har cirka 20-25 kælvninger på en måned, og især de lidt ældre køer skal have en bedre opstart, så de får god appetit hurtigt.
Mere om dette tema
Besætningens livsydelse er meget høj og med en del ældre køer. Det er jeg bevidst gået efter, fordi det er dyrt at producere en kælvekvie. Jeg sælger også en del kvier til levebrug. Der er stor efterspørgsel på Jersey, blandt andet har jeg lige solgt til Uganda og Rusland.
Men ældre køer giver også udfordringer - så en del af forklaringen på opstartsproblemer ligger her.
Det er blandt andet vigtigt, at koen drikker rigeligt umiddelbart efter kælvning. Hvis man er der på det rigtige tidspunkt lige efter kælvning, kan man få dem til at drikke 20-30 liter, mens de to timer senere ingenting vil drikke.
Vandvarmere stillet op
Nu har jeg stillet an med vandvarmere tæt på kælvningsboksene, så vi hurtigt kan give nykælverne lunkent vand, ligesom jeg gennem Viking har indkøbt elektrolytter til at komme i vandet, så koen får appetit og noget væske, og der kommer hurtigt gang i vommen.
Kommer vommen ikke i gang, risikerer vi løbedrejninger. Her i efteråret har vi faktisk måttet operere på tre nykælvere, og flere andre har haft samme tendenser, og så kommer de jo skidt fra start.
Jeg skal også have snakket med fodringskonsulenten om at opdatere vores goldko-foderplan, så vi er sikre på, at de får det, de skal have.
Jeg har i vinter tildelt noget ekstra snittet halm i foderblandingen, men jeg synes ikke jeg har opnået den ønskede effekt, nemlig at køerne undlader at sortere i foderet. Det er vigtigt, at køerne får ensartet foder døgnet rundt, så de kommer bedre fra start. Selvom man laver en plan, er det desværre ikke altid den fungerer i praksis.
Måske ligger problemet fortsat i sorteringen. Det kan jeg godt være bange for.
Næste uge skal jeg i gang med nyt græsenilage, efter vi har kørt med 2. slæt iblandet halm den seneste tid. Det er ikke det bedste foder, men vi har været ramt af tørke og måtte bruge det hele. Så jeg regner helt sikkert med, at mælkemængden stiger med den nye ensilage.
Faktaboks
Ole Andersen
- Bindslev
- 215 årskøer, Jersey
- 10.300 kg EKM pr. årsko
- Sengebåsestald med sand
- Malkestald, SAC 2 x10
- 156 hektar, heraf 110 ejet.
- Markplan 2019: Majs, slætgræs, vårbyg
Relaterede artikler
Kommentarer