Mælkeproducent: Store marker, bliver til industri, men der er kun grønne krav til landbruget

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt Frederik Thalbitzer

Først vil jeg lige glæde mig over, at prisen på mælk stiger endnu en gang. Tirsdag besluttede Arla at hæve prisen med 7,7 øre pr. kg igen til januar. Det er glædeligt, for så er der dækning for de ekstra omkostninger, vi har fået på foder og alt muligt andet. 

Vi skal ikke producere mere mælk af den grund, det er der ikke grund til med de priser, der er på kraftfoder. Jeg synes mest at situationen i kvægbruget opfordrer til at konsolidere sig.

Vi har forbedret indtjeningen på det seneste ikke kun grundet højere priser, men også pga. salg af kvier til eksport. Der, hvor der er kunder i butikken, må man reagere. Derfor har vi også holdt lidt længere tid på de gamle køer. Så længe de kan holde en ydelse på besætningsgennemsnit, bliver de her. 

CAP-reform

Jeg går og tænker en del på, hvordan udfaldet EU’s landbrugsreform, CAP-reformen, som vi får at mærke i 2023, bliver. Det eneste vi ved er, at os med kvæg har udsigt til en markant støttenedgang og endnu flere mærkelige regler om græsmarker, brak, hegn osv. 

Det er da lidt sjovt, at der er så mange grønne krav til landmænd, når man ser, hvad der ellers sker med god jord. Her på egnen bliver der asfalteret i ekstremt omfang og inddraget store marker til industrigrunde med kæmpe udenomsarealer med græs og asfalt. Det må kunne gøres mere ressourceeffektivt. Der udstykkes i og føres store veje gennem områder med god landskabelig værdi. Alligevel er det landmændene, der får at vide, hvad de skal gøre, mens andre kan gøre med arealerne, hvad der passer dem. 

Jeg tror, det er fordi folk har alle mulige forestillinger om landbruget og landområderne uden at tænke, hvad de selv kan bidrage med. 

Ellers har det jo været et mærkeligt år. Jeg tænker mere på vejret, end på corona. Der har været store prisstigninger, og havde vi ventet med at sælge korn, havde der været en halv årsløn mere på kontoen. Vi har allerede solgt halvdelen af kornhøst 2022 til en OK pris og dækket os ind med gødning – dels til gammel pris, dels til høj pris. 

Klimaet

Jeg undrer mig meget over Klimarådets rapport og dens skriverier om fremtidens fødevarer. 
Det hedder sig, at hvis vi bliver næsten vegetarer kan vi undvære 60 procent af verdens landbrugsjord. De har vist glemt, at halvdelen er vedvarende græs, som jo kræver nogle drøvtyggere for at blive til fødevarer, og drøvtyggerne har jo en vigtig plads i naturens kredsløb.

Rapporten gør meget ud af, at landbruget er en klimasynder. Man kan også regne på mange måder. 
Jeg har regnet ud, at den mælkeproduktion, vi får ud af en hektar grovfoder, giver lige så mange kalorier som den havre, man kan høste på en hektar med havre til havregryn. Havregryn og mælk passer godt sammen, og jeg vil nu gerne have begge dele. 

De peger også på, at det vil stå meget bedre til, hvis vi skærer 2/3 af kødforbruget væk i Danmark. Men hvis bare alle blev en procent mere effektive og fik en procent mere ud af deres landbrug, var vi nået meget langt. Man må også se på det enorme spild, der er af mad i alle led fra produktion til detail og forbruger. Med mere respekt om fødevarerne, kunne man komme meget langt. 

Jeg tror ikke på, at vi skal diktere forbrugerne deres indkøb eller regulere med afgifter. Jeg ønsker heller ikke, at hverken jeg eller andre landmænd skal dyrke offerrollen. Men klimapolitikken er i de næste år landbrugets største udfordring, og den tager jeg på mig og håber, at mine kolleger også gør det. Det skal være lokale og reelle tiltag – ikke eksotiske tiltag med aflad langt ude i skoven. 

Dyrene

Hvis jeg skal fortælle lidt om, hvad jeg ser i stalden, så glæder jeg mig lige nu over, at vi har fået et mere tørt klima med lavere luftfugtighed. Vores strøhalm sugede ikke så godt, som den plejer og vi har måttet bruge mere end normalt. Alligevel var miljøet nok lidt for fugtigt, så vi har nogle køer med klovbrandbylder. 
Det forlængede kælvningsinterval er også ved at slå igennem, så vi får knapt så mange kalve. Det er fint, for selv om oksekødspriserne er tårnhøje, er kalve til opfedning ikke ret dyre. Det er ikke en god forretning at fodre dem op til tre måneder. Derimod kan vi glæde os over, at mange køber danske jerseykvier. Vi har bl.a. solgt til Moldavien, Kasakhstan og Holland.