Her kan man godt tale om en flådehandel.
Entreprenøren Kaj Bech har sat underskriften på en aftale med Vinderup Maskiner med Danish Agro Machinery i ryggen om levering af 26 Claas-traktorer i den mindre ende af hk-skalaen til næste sæson.
Helt konkret er der tale om 12 stk. Claas Nexon 220 på 85 hk, otte stk. Elios også på 85 hk samt to stk. Arion 530 på 145 hk samt fire Arion 630 med 165 hk.
Mere om dette tema
Det store traktorindkøb sker i forbindelse med Kaj Bechs nye enterprise hos Holstebro Kommune. Hidtil har entreprenøren kørt John Deere. At det blev et mærkeskift skyldes en kombination af flere faktorer under en ny licitation, lyder det fra entreprenøren – som overfor LandbrugsAvisen ikke ønsker at snakke om konkrete priser og rabatmulighed, når man handler i den størrelsesorden.
- Vi har sammenlignet tilbuddene på tværs af pris, service og andre faktorer, lydet det fra teamchef Karl Christian Christensen fra Kaj Bech.
Mikkel Erhardtsen, Vinderup Maskiner og Karl Christian Christensen ved handelsklokken på Danish Agros store stand i hal F under Agromek.
For Danish Agro Machinery betyder handlen, at man kommer langt stærkere ind i den gule sektor. Samtidig er det et godt tilskud til at nå det officielle mål om at ti procent af det danske traktormarked for Claas, lyder det fra salgschef for Claas Lars Johnsen.
- Ja, vi har et kortsigtet mål om ti procent. Når det danske traktormarked er på ca. 1.600 enheder, så er det klart, at det her er et godt tilskud.
Traktorerne bliver leveret løbende i 2023. Danish Agro Machinery har fået konkret lovning på byggepladser på fabrikkerne, som ellers skulle gå til andre markeder for at være sikker på at kunne levere til tiden, oplyses det.
Relaterede artikler
Kommentarer