Lawsonia kan koste tilvækst og give tarmskader.De store tab kommer fra dårligt udnyttet foder
Uden behandling kan en lille procentdel af grisene blive så medtaget, at de dør af infektionen. Den helt store omkostning ved Lawsonia ligger imidlertid hos de mange %, som har mindre læsioner, men hvor tarmen stadig kan optage nogen næring. Disse grise er ikke nødvendigvis klinisk syge, en hel del af dem har ikke engang diarré. Men måler man indholdet af bakterier i gødningen, vil man ofte kunne finde meget høje værdier hos den enkelte gris – også dem uden kliniske tegn eller diarré. I dag bruges såkaldte ’sokkeprøver’ for at stille en besætnings diagnose.
Er tilvæksten 300 gram mindre om dagen i mindst 7 dage, som tallene fra forskningen peger på, mangler der 2,1 kg efter bare én uge.
Tilsvarende er foderforbruget påvirket. En canadisk undersøgelse viste en stigning i foderforbrug på 0,4-1,3 kg/kg de første 3 uger af infektionen, afhængig af smittetryk. Det er altså ikke alene langsom og uensartet tilvækst, man oplever, men også et direkte tab relateret til foderomkostninger.
Voldsom sekretion af gummiagtig masse, som udfylder tarmkanalen. Foto: John Haugegaard
Og hvad er det så Lawsonia gør ved tarmen?
Jo, den udløser en forøget vækst af de øverste cellelag, som forstyrrer tarmens evne til at optage næringsstoffer. I værste fald udstøder cellerne en gummiagtig masse, som kan fylde tarmkanalen helt ud, som det ses på billederne nedenfor. Det siger næsten sig selv, at optagelse af næringsstoffer er umuliggjort, hvis forandringerne er så voldsomme. Grise, der når hertil, dør eller skal aflives. Måler man tilvækst på sådanne grise har de ofte, selv over et forløb på 3-4 uger, haft en negativ tilvækst. Dette sker heldigvis kun for få % af grisene, og tabet er derfor til at overse. Læs mere om Lawsonia-infektionen her.
Voldsom, akut Lawsonia infektion med tarmskader og blødning. Foto: John Haugegaard
Vaccination er en oplagt mulighed for forebyggelse
I en besætning med mange dyr kan forløbet være langvarigt, idet infektionen sjældent rammer alle dyr samtidigt. Typisk ses sygdommen fra slutningen af klimastaldsperioden og et godt stykke ind i slagtesvinestalden. Timing af behandling med antibiotika kan være vanskelig, og ofte må man gentage behandlinger f.eks med en behandling i klimastalden og igen i slagtesvinestalden. Snak med din dyrlæge om, hvordan du ved vaccination mod Lawsonia kan skabe en grundlæggende modstandskraft, der beskytter grisene mod de negative følger af Lawsonia infektion fra fravænning til slagtning.
Faktaboks
Hvad er Lawsonia?
- Infektionen kan påvises i >90% af danske svinebesætninger
- Smitten vedligeholdes i mus, rotter og ældre grise
- Normalt er grise op til 6-7 uger beskyttet af råmælksantistoffer
- Sygdommen varer typisk 4-6 uger men starter på forskellige tidspunkter
- Flere typer antibiotika kan bruges til behandling
- Sygdommen kan forebygges ved vaccination
- Saneringer er forsøgt, men risikoen for re-infektion er meget stor
Lawsonia intracellularis hedder den bakterie, der giver, hvad vi i daglig tale kender som ”Lawsonia”. Den første del af navnet stammer fra Dr. Lawson, som i 90’erne var den første til at dokumentere, at det var netop den bakterie, som laver balladen i tarmkanalen. Den anden del af navnet er meget mere sigende, da det beskriver, at bakterien vokser inde i tarmens celler. Intra betyder inde i. Cellular betyder cellerne.
