Langvarigt forsøg: Regenerativt landbrug koster på bundlinjen på kort sigt - men det vender

Ved omlægning af et markbrug fra konventionelt til regenerativt landbrug falder dækningsbidraget i starten, men det vil der efter alt at dømme blive rettet op på på længere sigt.

Sådan lyder en foreløbig status på et langvarigt storskala-forsøg i regi af forskningsinstutionen James Hutton Institute’s Centre for Sustainable Cropping (CSC) i Skotland.

Det skriver netmediet FarmingUK. 

Indtjening reduceret med op til 25 pct.

Forsøgsmarken blev forberedt til forsøget fra 2009-2011.

Herefter blev de nye dyrkningsmetoder med blandt andet low-input, mindre jordbearbejdning og et mere interegreret afgrødesystem igangsat fra 2011.

Afgrøderotationen er som følger: Kartofler, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, vinterraps og vårbønner. 

Under omlægningen implementerede forskerne forskellige tiltag som fx tilførsel af kompost for at stabilisere jordstrukturen og tilbyde afgrøderne nok næringsstoffer.

En analyse af forsøgets første gennemførte rotation med de seks afgrøder viser, at omlægningen til regenerativt landbrug reducerede indtjeningen med op til 25 procent pr. hektar.

Dette skyldes store udgifter til blandt andet kompost i opstarten, ligesom balancen i jorden bliver forstyrret ved skiftet. 

Udbytteniveauet blev dog stort set fastholdt i første afgrøderotation, og kun i vinterhvede var der et signifikant fald. Derudover blev inputtet reduceret, herunder ikke mindst for den pt. dyre handelsgødning.

Anden afgrøderotation blev afsluttet i efteråret 2022. En økonomisk analyse ventes at være klar sidst i 2023, og det ventes at dækningsbidraget for afgrøderne vil være forbedret i forhold til første rotation. 

Dels fordi man kan reducere tilførslen af kompost efter nogle sæsoner, ligesom der fortsat vil være besparelser på gødningskontoen. Dels er erfaringen, at afgrøder i regenerativt landbrug har en tendens til at blive mere modstandsdygtige overfor sygdomme og insektangreb, når jorden har stabiliseret sig, og dynamikken mellem jorden og planter optimeres. 

Voksende interesse for systemet 

Da den første afgrøderotation i forsøget startede i 2011, var bæredygtighed og klima ikke så høj en prioritet som i dag.

Dengang fandt landmænd det for risikabelt at omlægge til regenerativt landbrug på grund af manglende kendskab til de økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser.

Men der er sket meget de seneste ti år. I dag bliver regenerativt landbrug af mange betragtet som en innovativ måde at dyrke jorden på, og interessen er voksende, lyder fra forskerne.