Som tommelfingerregel siger man, at en jord er sund, hvis der er mere end hundrede regnorme i pløjelaget pr. kvadratmeter. Det er alt andet lige lettest at opnå på en lerjord.
Men i de langvarige landsforsøg i Aulum og Jerslev kan man se, at antallet af regnorme øges væsentligt, når man undlader pløjning.
Forsøgene viser også, at antallet af springhaler og mider øges, når pløjning undlades.
Mere om dette tema
Den større biodiversitet ses som en indikator for, at jorden er sund.
Forskerne antager, at antallet af regnorme, springhaler og mider øges, jo mindre jorden bearbejdes. Og det ser de langvarige landsforsøg med pløjefri dyrkning ud til at bekræfte.
Sand og ler
De langvarige forsøg med pløjefri dyrkning er anlagt ved Aulum på sandjord og ved Jerslev på lerjord.
I forsøgene ser man tydeligt, at jordboniteten har stor betydning for, hvor meget liv der er i jorden - uanset om der pløjes eller ej.
Opgørelserne af de smådyr, som lever i jorden, er lavet som et led i projektet ’Sundere jord - nu og om 20 år’, hvor forskere fra Aarhus Universitet har brugt metabarcoding til at bestemme jordbundssundheden.
Metabarcoding er en hurtig metode til at vurdere biodiversitet. Det gør det muligt at måle effekterne af ændringer i dyrkningssystem. Det sker bl.a. ved at studere de unikke kemiske fingeraftryk, som de smådyr, som lever i jorden, efterlader.
Faktaboks
Sund jord:
- Langvarige landsforsøg viser, at regnorme trives bedst i det pløjefri system.
- Metabarcoding kan bruges til at bestemme, hvor sund jorden er.
Relaterede artikler
Kommentarer