Lange sengebåse og blødt underlag : Koens liggetid skal ramme 11-14 timer

Liggetid giver bundlinje. Sådan lød det indledende startskud fra Mie Riis, kvægkonsulent ved LMO, på et indlæg på Kvægkongressen i sidste uge.

Samtidig fremviste hun nemlig et skema, der afspejler sammenhængen mellem ydelse i kg EKM pr. årsko og dækningsbidraget pr. årsko.

Denne sammenhæng skyldes, at der med en god liggetid følger blandt andet  øget mælkeydelse, et bedre immunsystem, større foderoptag, bedre klovsundhed og reproduktion samt holdbarhed.

Hverken for kort eller lang liggetid

Lene Munksgaard, professor ved Aarhus Universitet, understregede dog, at køer også kan have for lang en liggetid.

Ifølge professoren kan lang liggetid også være et tegn på klov- og lemmelidelser. Hvis en ko har ondt, kan hun prioritere liggetiden så højt, at det går ud over foderoptagelsen og dermed også ydelsen.

En ko må heller ikke have for kort liggetid, for så har hun større risiko for klov- og lemmelidelser. Her er det især den højtydende ko, der ligger i risikozonen. Den højtydende ko er nemlig en travl ko.

"Det er vigtigt ikke at forveksle en gående ko med en stående ko. Det er de stående køer, vi ikke vil have", sagde Lene Munksgaard og påpegede, at en gående ko har cirkulation i benene, så rent fysiologisk ser vi ikke den gående ko for værende i riskozonen.

Find køer der er afvigende i liggetid

Lene Munksgaard og Mie Riis var enige om, at når det handler om liggetid, så skal man have fundet de køer, der afviger fra de ønskede 11-14 timer om dagen. Derfor er det ikke en metode at kigge på besætningsgennemsnittet, men derimod på hvor stor en variation, der er i liggetiden mellem dyrene.

Figur 1. Eksempel på variation i køernes liggetid

"For at kunne bruge denne variation, må vi ned på enkeltdyrsniveau. Det kan være svært, når vi har for mange dyr til at overskue dem, og vores medarbejdere har forskellige kompetencer", sagde Mie Riis. 

Derfor anbefaler hun en aktivitetsmåler frem for et kamera til at overvåge dyrene.

Mie Riis har iværksat et projekt, der skal afsløre koens reelle tidsforbrug. Dette vil hun gøre ved hjælp af pedometre, der måler koens liggetid, gående tid og stående tid.

Staldindretning med komfort

Chefkonsulent ved LMO, Anja Juul Freudendal rundede oplægget af.

Ifølge hende giver længere sengebåse færre variationer i køernes liggetid. Med længere sengebåse kan man give køerne helt op til 2,5 timers ekstra liggetid. Det kan altså godt betale sig at justere sengebåsenes længde.

Derudover har underlaget en effekt. Hvis man hiver de gamle madrasser ud af sengebåsene og banker kummer ud til sand, kan man få en ekstra liggetid på to timer. Også her kan man således mindske variationen. Man kan altså overveje, om man på nogen måde kan gøre sengebåsene blødere i sin stald.

Men komfort handler ikke bare om sengebåse, påpegede Anja Juul Freudendal.

Komfort handler også om at skabe plads, så kotrafikken er mere flydende. Hvis ikke logistikken er på plads, kan en ko nemlig bruge rigtig meget tid på at stå og hænge i systemet - og det er spildtid.

Her gælder det om at lave god plads omkring gangarealer og foderbordet, så køerne kan passere hinanden uden problemer.

Særligt opsamlingspladsen er et vigtigt område. Her står køerne stille i længere tid. Mindre hold kan løse denne problematik, fordi der så vil være mindre ventetid. En nem og simpel løsning, kan være en udvendig drivvej og opsamling.

Har man AMS, er det vigtigt, at der er god velfærd på opsamlingspladsen. Anja Juul Freudendal gav et eksempel med en ko, der samlet bruger 1 time og 11 minutter fra hun kommer ind på opsamlingspladsen, til hun kommer ud igen. Heraf bruger hun 6 minutter i malkerobotten. En sådan ko bruger sin tid helt forkert, fastslog chefkonsulenten.