Landmand om nuværende priser: Vi kører Formel 1 – ikke længere grå Ferguson

Blog fra mælkeproducenten: Det kræver en sikker hånd på rattet, når priserne eksploderer som nu, vurderer Holger Hedelund Poulsen. Beløbene er så høje, at forkerte beslutninger kan få store følger.

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg kunne få over fire kroner per kilo EKM-mælk og skulle betale så meget for gødning, foder og øvrige input, som vi gør lige nu.

Jeg dristes til at sige, at det er slut med at køre grå Ferguson, hvor hastigheden er lav og det at drive forretning er let at overskue. Nu kører vi nærmest Formel 1, og jeg aner ikke, hvornår det næste hårde sving rammer. Min omsætning er kraftig forøget, og det er i grunden ganske behageligt. Men omkostningerne er jo også eksploderet. Jeg betaler 3,5 gange så meget for gødning i forhold til tidligere, og lige nu køber jeg foder til dagspris, fordi der var et hul mellem en gammel og en ny foderkontrakt. Det er godt, at vi kommer over på en ny kontrakt til en lavere pris end dagspris, for ellers ville det æde alt for meget af den ekstra indtægt.

Det kræver en særdeles sikker hånd på rattet at styre virksomheden lige nu. Vi skal passe på, at vi ikke bare sætter til, selvom omsætningen er steget. Et eksempel er forpagtningsaftalerne, som skal genforhandles. Udlejeren har jo læst, at kornet er blevet dyrere og forlanger derfor mere i forpagtningsydelse. Men mine omkostninger til at drive jorden er jo også steget, så det er ikke blevet en guldrandet forretning at drive jorden. Vi må finde et sted at mødes om en passende pris for jorden.

Slækker på ambitionerne

I stalden har vi valgt at slække på ambitionerne om ydelsesfremgang. Primært fordi foderet er så dyrt, så jeg tvivler på forretningen i at producere flere kilo mælk. Vi kører det sikre løb, og det har faktisk gjort det lettere at passe dyrene, for når vi ikke presser dem, bliver de sjældnere syge. Dyrlægen bliver primært honoreret for afhorning af kalve. Der er ikke meget sygdom, og vi har en lettere hverdag. Den oplevelse giver jo stof til eftertanke om vi fortsat skal jagte vækst og ydelse?

Vi er forholdsvis langt med tilpasningerne til at levere hjerte-to-mælk. Der er skåret hul i gavlen, så kvierne kan gå ud på græs og ind på stald for at blive fodret og fikseret, når de skal insemineres. Vi vælger af nemheds hensyn at holde kvierne fra syv til 14 måneder i ét hold, som kan gå ud og ind. De yngste kalve kommer i løbegård med adgang til store hytter. De skal have noget koncentreret foder ved siden af græsset for ikke at tabe sig.

For tørt til græs

I marken har alle afgrøder på nær græsset haft en god sæson indtil videre. Vi er igen blevet bekræftet i, at vi bor et tørt sted her på bjerget, for græsmarkerne har ikke ydet ret meget. Køerne vil stadigvæk gerne ud, men der er ikke meget at komme efter. På slætmarkerne står der hvidkløvere hist og pist. Får vi nedbør efter høst kan vi måske nå at indhente noget græsudbytte i efteråret.

Hestebønnerne står fortrinligt og er klar til høst og fodring om en måneds tid. Det ser jeg frem til. Halvdelen af halmforbruget er sikret via vinterbyghalmen. Vi er begyndt at så raps og gør det færdigt, når vi har høstet vårbyg. Der skal også udlægges nye græsmarker. Her kører vi med blanding 35, som passer bedst til os og vores lokalitet.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 49 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 180 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 177 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner, vinterraps og skov.
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord Top2 PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.