Landmand: Næsespray til kalvene har holdt lungebetændelserne væk

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

Da den sidste dag i februar fik ende kunne jeg konstatere, at vi har fået 150 mm nedbør i løbet af månedens 28 dage. Det har været rigtigt fugtigt. Det lyder som grundingrediensen til problemer i blandt andet kalvestalden, men i år strutter kalvene af sundhed og tilvækst. Før det fugtige vejr satte ind, vaccinerede vi kalvene mod lungebetændelse med en næsespray, og det har været en succes. Ingen syge kalve med lungebetændelse. Det vil vi helt klart gøre igen.

Fugt plejer også at give problemer i kostalden, hvor vi har dybstrøelse, men celletallet har ligget pænt under 200.000 og vi har ikke haft så mange tilfælde af mastitis, som jeg kunne frygte. Hvorfor det er gået sådan ved jeg ikke, men det er nu rart.

Ydelsesmæssigt står køerne i stampe. Det er der måske ikke så meget underligt i, når jeg kun vil fodre dem med billige fodermidler. Men jeg hører det også fra kollegaer – ydelsesfremgangen er sat på hold. I vores tilfælde tilskriver jeg det også, at første slæt fra 2021 ikke var så godt, som forventet. Vejret drillede under ensileringen, så græsset kom til at stå lidt for længe og det er derfor blevet lidt tungere fordøjeligt end ønsket. Tørstofprocenten er dog fin, fordi vi vendte græsset, imens vi ventede på at få det snittet.

Snart i marken

Udsigten til tørvejr betyder, at vi snart skal i marken med kalk, møg og plov. Når jeg sætter mig på traktoren i år vil jeg glæde mig over, at mine marker med grovfoder gør klimaet en tjeneste. Jeg har fået målt mine arealers indhold af kulstof, og i grovfodermarkerne er der 1,9 procent kulstof. Jeg har også nogle arealer, som jeg købte på et tidspunkt og som tidligere er blevet brugt til ensidig korndyrkning. Her er kulstofindholdet 1,4 procent. Den halve procents forskel svarer til, at grovfodermarkerne har indlejret 80 tons CO2 pr. hektar mere end kornmarkerne.

Derfor tør jeg godt sætte en streg under, at det med at have køer og avle grovfoder bidrager til kulstofbinding. Nu venter jeg så bare på, at det bliver godskrevet klimaaftrykket på min og kollegaernes bedrifter.

Vi har finpudset markplanen, hvor vi skal tage højde for, at CAP-reformen indføres i 2023. Det betyder blandt andet, at vi ikke kan braklægge arealer i 2023, hvor der var efterafgrøder i 2022. Forstå det hvem, der kan? Så nu må vi tegne små arealer fra hist og pist, som ikke får efterafgrøder i år. 

Jeg forstår i øvrigt ikke, at vi skal vente til helt efter høst med at få detaljerne i den vidtrækkende CAP-reform. På det tidspunkt har de fleste af os disponeret markerne i 2023.

I år skal vi dyrke temmelig mange hestebønner. Heldigvis kræver de ingen kvælstof, som er blevet ganske dyrt. Jeg har planer om at forsure alt det gylle, som skal bruges til græs og korn for at få mest mulig effekt af gødningsværdien. Til gengæld venter jeg med at benytte nitrifikationshæmmere, fordi de ser ud til kun at have effekt på sandjord.

Solpaneler på taget?

De mange regnvejrsdage i februar gav ekstra tid på kontoret, hvor jeg blandt andet har kigget på, om vi skal investere i solpaneler til staldenes tage. Det er ikke helt let at gennemskue økonomien i det, men det virker besnærende at få en egenproduktion af energi, når nu energipriserne ikke ser ud til at have toppet endnu. Endelig er der også klimaeffekten ved at producere energien selv.

Det minder mig om, at jeg skal have lavet den sidste del af indberetningen til klimatjekket hos Arla. Heldigvis er der en forbedring i forhold til sidst, idet alle ind- og udgange af dyr overføres automatisk fra Kvægdatabasen. Jeg skal blot kontrollere, om det passer, og det gør det. Det er da rart, at vi også kan få lettelser.