Landmand: Min græshøst begynder at ligne den trælse oplevelse i 2018

Af Niels Holger Nordendahl – fortalt til Peter Winther Mogensen

Vi har netop taget fjerde slæt. Jeg fristes til at sige, at vi samlede de sørgelige rester op på marken, for der var ikke meget græs at køre efter. Det begynder at ligne den trælse oplevelse fra 2018, hvor græsset gav noget under normalt udbytte. Vi plejer at kunne hente 10-12.000 foderenheder græs per hektar, men i år skal jeg vist være tilfreds, hvis vi får samlet 8.000 foderenheder per hektar.

Græsset har virkelig manglet vand, og det går ud over udbyttet. Heldigvis ser kvaliteten af de første slæt ud til at være bedre end normalt. Især protein er der mere af, og vi har kunnet reducere andelen af indkøbt proteinfoder i køernes ration efter vi begyndte på noget af det nye ensilage. Men fordi mængderne er små, kan det jo være, at vi om nogle måneder må øge andelen af indkøbt foder igen. 

Jeg håber, at vi får noget nedbør, så der bliver et femte slæt at køre efter om halvanden måned. Som konsekvens af det lave udbytte har jeg besluttet at lægge 25-30 hektar ekstra græs ud til foråret. Så skulle vi gerne kunne rette op på de lave beholdninger. Det ekstra græs bliver på bekostning af korn, men græsset er vigtigere, og jeg har jo ingen medbestemmelse på vejret, selvom det kunne være rart ind imellem.

Majsen har længere rødder, så den står godt, og vi forventer at høste de første majs om 14-15 dage. I min sidste blog skrev jeg, at vi har købt majsensilage og vi kommer nok også til at købe roepiller for at sikre cellevægge til rationen, nu hvor græsandelen sættes ned.

Vi kom godt igennem høsten og fik bjærget en del ekstra halm, så vi har noget halm at fylde i kvierne til vinter, hvis behovet skulle opstå.

Stalden lever længe

Jeg har netop modtaget rapporten efter et staldtjek foretaget af Kvægxpertens rådgivere. De gennemgik mine stalde med henblik på at afdække, hvad vi skal gøre i forhold til de kommende lovkrav. Jeg var ret spændt på, om stalden nu også må bruges til malkekøer efter 2034, og det må den heldigvis. Det kræver nogle mindre justeringer, men det må vi tage med. Blandt andet er vores mellemgange for smalle, men det kan løses ved at fjerne nogle sengebåse. Det bedste er at vide, at stalden har mange år foran sig. Det giver ro i sindet.

Nutid, fremtid og de medfølgende bekymringer

Ro er det til gengæld svært at finde, når jeg tænker på det volatile marked, som jeg driver forretning i. Heldigvis er mælkeprisen fortsat stabil, og jeg nyder hver eneste måned, hvor den holder det nuværende niveau. Vi mælkeproducenter har i mange år været en del bagefter på afregningen, så det er rart, at vi nu får en mælkepris der gør det muligt at høvle lidt ekstra gæld af og få ordnet de småting rundt omkring, som der ikke har været råd til de sidste år.

Jeg bekymrer mig om, hvad der sker, når mælkeprisen på et tidspunkt falder. For det gør den jo nok. Hvis ikke omkostninger falder med ned, så bliver det stramt igen. Lige nu vælger jeg ikke at gøre andet end at se det hele lidt an, for det er svært at finde et ben at stå på.

Vi har foderindkøb dækket af indtil jul, og jeg er begyndt at gøre mig tanker om, hvad der skal ske derefter. Jeg har abonnement på Agromarkets og plejer at støtte mig til deres anbefalinger. Jeg diskuterer også indkøb med mit gårdråd. 

Krigen i Ukraine bekymrer mig også. Det kan godt være, at der kommer en afslutning, men der går nok flere år, før der er genetableret en form for ro og skabt handelsmuligheder og aftaler. Så krigens påvirkning forsvinder ikke bare, selvom en af parterne måske vinder.

På omkostningssiden tænker jeg også på de investeringer, som jeg skal foretage for at kunne levere på kravene til klima og bæredygtighed. Det er endnu ubekendt land, hvad jeg skal gøre, men det kommer til at koste.