Landmand: Jeg skal i gang med træ og boremaskine, så vi kan få noget mere for mælken

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

I min sidste blog fortalte jeg, at jeg gik med tanker om at lægge om til produktion af hjerte to mælk for at få en højere afregning for mælken. Jeg har nu besluttet, at det er den vej vi skal gå. Vi kan komme med på hjerte-to produktionen i løbet af en måned eller to.

Men først skal jeg dog have gang i værktøjet. I regelsættet for hjerte-to mælk står der nemlig, at alle dyr fra fire måneders alderen skal have adgang til et udeareal. Derfor skal vi have skåret huller i gavlen, så vores fire til seks måneder gamle kviekalve kan komme ud. Udenfor skal der etableres en fast indhegning med brædder omkring, så kalvene bliver inde i indhegningen.

Løbekvierne har vi normalt på stald, men de skal også kunne gå ud. Så dem skal vi have flyttet, selvom de nu går et godt sted nu, hvor det er let at holde øje med dem. For begge dyregrupper gælder det, at jeg også skal se på befæstelsen udenfor stalden, så de ikke går lige ud i mudder, når det har regnet.

Det udslagsgivende for, at vi nu vil producere hjerte-to mælk, er at vi har reduceret vores opdræt, så de førnævnte investeringer er overkommelige både i tid og penge. Tidligere solgte vi halvdelen af vores opdræt. Nu har vi indført forlænget laktation og får 0,8 kalve per årsko. I runde tal er halvdelen af de fødte kalve kviekalve efter kønssorteret sæd og resten er krydsninger med kødkvæg. Så vi har fået væsentligt færre kvier i stalde og på mark og det er der en arbejdsbesparelse i.

Samlet set har jeg vurderet, at hjerte-to mælken er et for os fornuftigt tiltag for at få nogle flere penge i kassen uden at vi skal ændre ret meget.

Bønner til de højdrægtige

I kostalden er vi begyndt at fodre goldkøerne med hestebønner de sidste to uger før kælvning. Jeg har i et udenlandsk tidsskrift læst, at det virker lige så godt at reducere fosfor som at reducere calcium før kælvning, så køerne får en så gnidningsfri overgang til næste laktation som muligt. Vi har tidligere fodret goldkøerne med rapskager, men de indeholder meget fosfor. Så nu prøver vi med to kilo hestebønner per ko de sidste 14 dage før forventet kælvning.

Jeg har tidligere forsøgt mig med calciumbindere uden den store effekt. Så det tiltaler mig meget, hvis vi undvære tilsætningsstoffer og fodre med noget naturligt foder og opnå en effekt.

Afgrøderne står altså godt

Jeg glæder mig virkelig over, hvordan afgrøderne står i denne tid. Der er kommet nogenlunde med nedbør den seneste måneds tid til korn, majs og hestebønner. Græsset kunne godt have brugt lidt mere vand, vi fik i hvert fald ikke helt så mange wrapballer som ønsket, da vi tog andet slæt.

Lucerne og kløver kunne godt tænke sig lidt sommervarme. Det håber jeg, at de får.

Vi skal indenfor de næste to uger begynde høsten med vinterbyg, som sædvanen tro er afsat til fremavl. Det betyder, at vi skal være meget grundige med rengøringen af vores lager. Det bruger vi lidt ekstra tid på nu. Mine to medhjælpere skiftes til at holde fri i juli, så jeg har kun hjælp fra én person denne måned.

Vi har også været ude at luge vinterbygmarkerne. Vi finder normalt ikke flyvehavre og andet ukrudt. Til gengæld finder vi spildhvede. Selvom det er tre år siden, at der sidst var hvede på arealet, så kan kernerne godt overleve og spire frem.

I majsmarkerne står vores efterafgrødegræs og stråler. Det er fem centimeter højt og blev etableret for en måned siden. Jeg har tidligere haft blandet held med at etablere græs i majs, så i år fik maskinstationen opgaven. Frøene blev sået under radrensningen og der blev tildelt lidt ekstra gødning. Det ser ud til at have virket og græsset tæller nu med i mit store puslespil med efterafgrøder på bedriften.

Vi bruger også en del tid på at vedligeholde og male vores bygninger i sommerperioden. Vi har typisk gæster hver uge, og det er både fra Danmark og udlandet, hvor folk inviteres herud for at høre nærmere om mælkeproduktion. Så her skal se præsentabelt ud.