Landmand: En del af mine køers klimabelastning skal kompenseres med 22.000 træer

Af Filip Friis fortalt til Peter W. Mogensen

I min sidste blog skrev jeg om planerne om at anlægge skov for at kompensere for en del af mine køers belastning på klimaet. Det har givet meget debat og mange kommentarer er gået min vej. Lige fra at det er tudetosset til, at det er interessant at tænke anderledes.

Jeg har siden forslaget bestilt 22.000 træer. Om der kommer flere til, må tiden vise.

Jeg er ret spændt på, hvordan man vil indføre en CO2-afgift, som alle taler mere og mere om. Hvis vi går ud fra, at hvert kg EKM mælk medfører en belastning på 1 kg CO2-ækvivalenter, så vil en årsydelse på 12.000 kg EKM give 12.000 kg CO2-ækvivalenter. Nogle peger på, at en afgift kan lande på 1.200 kroner pr. tons og så vil man med den ydelse skulle betale 14.000 kroner pr. årsko. Så får dansk mælkeproduktion hurtigt ende.

Det er et meget sort scenarie, det ved jeg godt. Men jeg synes altså det kniber med den politiske opbakning til mælken. Kødet er endnu værre.

Selv lægger vi os i selen for at ramme 0,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kg mælk og så er afgiften den halve af den skitserede ovenfor. Men selv det vil være mange penge, og mon mit mejeri kan løfte den regning videre? Hvis ikke skal mit markbrug jo trække meget i den anden retning, hvis vi skal undgå at gå ned i indtjening.

Jerseykøer på vej

På det mere fredelige plan er det nu lykkedes mig at finde en jerseybesætning til den stald, som jeg har lejet. Jeg har købt 130 køer fra en af de bedste, økologiske mælkeproducenter i landet. Der er ingen sygdomme i den pågældende besætning eller i nabolaget, så jeg er helt tryg ved at købe dyrene. Flokken fordeler sig på en tredjedel af henholdsvis andenkalvskøer, tredjekalvskøer og fjerdekalvskøer. Og alle er insemineret med kønssorteret sæd og skal kælve i løbet af to måneder i sommerperioden. Der bliver drøn på!

Med så mange jerseykviekalve på vej ændrer jeg insemineringsstrategi for den øvrige del af besætningen. Ni ud af ti køer vil blive insemineret med kødkvæg, og her glæder det mig, at det nu er blevet lovligt for økologer at bruge blåkvægssæd.

Der er meget uforståeligt bureaukrati i økologien og forbuddet mod blåkvæg er et af pragteksemplarerne på noget, som ikke længere giver mening. I det konventionelle spor er der ikke i nærheden af de kælvningsproblemer man så for mange år siden, så det giver ikke mening at afholde os fra at bruge den kødkvægsrace, som de fleste kalveproducenter helst ser, at vi bruger.

Ny fodervogn

Jeg har også investeret i en ny fuldfodervogn. Jeg faldt over den på nettet, hvor den var på tilbud til en tredjedel af nyprisen, og den havde kun kørt et år. Jeg købte den og fik monteret en ny gearkasse, nye knive, magneter og så en blæser, så vi kan bruge den til at strø med. Jeg har i lang tid ønsket mig en form for strømaskine, og vi bruger nok kun den halve mængde halm nu contra tidligere.

Proteiner i marken

Jeg har tidligere fortalt, at jeg vil være uafhængig af indkøb af foder til min kvægbesætning. Derfor skal vi dyrke flere forskellige proteinafgrøder. Jeg regner med cirka én hektar proteinafgrøder pr. årsko med opdræt.

Da jeg begyndte at dyrke proteinafgrøder talte man om, at vi skal sikre to frie år mellem proteinafgrøderne. Siden blev anbefalingen hævet til tre frie år, og nu siger eksperterne fire frie år. Hvis jeg kun kan dyrke proteinafgrøder hvert femte år og skal dække behovet fra 250 køer, så skal vi kunne råde over 1.250 hektar. Lige nu råder jeg over 800 hektar, så der kan blive brug for samarbejdsaftaler. Det tror jeg nu også vil være til både min og planteavlerens fordel.

Lugter lidt af fisk

Vi har lige fået leveret to læs muslingeskaller, som inden længe skal køres ud på drivvejene. Det har jeg gjort i flere år, og jeg må sige, at drivvejene blot bliver bedre og bedre år for år. Muslingerne dræner rigtig godt og renser klovene. Drivvejen er eftergivelig. Det siger min maskinstation også. De kan godt lide at køre dér.

Muslingeskallerne er prisattraktive, så de kan klart anbefales herfra.