Landmand: Det er blevet for besværligt og dyrt at vælge det forkerte køn til kalven

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

I kostalden har vi taget en beslutning om, at de første tre insemineringer på en ko eller kvie gennemføres med kønssorteret sæd. For de bedste hundyr vil det være sorteret sæd, som i store træk giver kvier, imens det for de ringeste hundyr er sorteret sæd, der giver flest mulige krydsningstyrekalve med kødkvæg.

Det er simpelthen blevet for besværligt og for dyrt at vælge det forkerte køn til kalven. Får vi en jerseytyrekalv, så skal den studes for at vi kan afsætte den. Og jeg skal selv betale studningen, og det er ikke helt billigt længere. På samme vis er det sværere at finde købere til krydsningskviekalve, som gror langsommere og danner mindre muskler end krydsningstyrene. Derfor skal det ved fremtidige kælvninger helst være en jerseykvie eller en kødkvægskrydsningstyr, der fødes.

Vi er gået over på udelukkende at bruge angus som kødkvægsrace, fordi det giver lette kælvninger og kalvene er til at afsætte. Vi må så spytte lidt ekstra i bøssen hos VikingDanmark for at få den sorterede sæd.

Milepæl for livsydelse

I stalden går det stille og roligt. For en måned siden rundede vi en milepæl, som jeg har spejdet efter i flere år. Livsydelsen på de afgåede køer strøg forbi 50.000 kg EKM, og ved den nylige opdatering er vi på 51.000 kg EKM pr. afgået ko. Antal malkeår er 4,8 og livsydelsen pr. levedag er over 20 kg EKM. Særligt det sidste er interessant, fordi det fortæller noget om dyrets sundhed igennem hele livet. Det kræver sundhed både som kalv, kvie og ko at opnå så høj en livsydelse pr. levedag.

Vi har også fået vores klimaaftryk verificeret, idet vi har haft konsulentbesøg fra Arla. Vi er nu på 0,85 kg CO2-ækvivalenter pr. kg EKM. Det er stort set det samme som sidste år, men vi har allerede nået Arlas mål for 2030. Når vi skal længere ned vil det kræve brug af tilsætningsstoffer, leverance af husdyrgødning til biogas og hjemmeproduktion af energi.

Hjertemælk overvejes

Arla barsler med at hæve tillægget for hjerte-2-mælk fra én til 1,5 eurocent pr. kg EKM. Det skal jeg have regnet på. For at kunne levere hjerte-2-mælk skal stort set alle dyr på græs om sommeren, og det vil for mig medføre, at de mindste kvier skal have en del af køernes dybstrøelsesafsnit, så de kan gå ud og ind mellem stald og mark. Ellers tror jeg ikke, at vi kan opretholde tilvækst og sundhed på fire måneder gamle jerseykvier. De kan ikke være ude hele tiden.

Hvis småkvierne skal over i kostalden, skal der tages nogle køer ud. Måske er det kun en fordel? Især hvis de færre køer kompenseres af et højere tillæg for mælken? Man må jo gerne spekulere i at gøre det lettere for sig selv.

Skimmel i bønnerne

Generelt står afgrøderne godt. De har nydt godt af den seneste tids nedbør, og vi har kunnet holde markerne rene for ukrudt. Jeg har dog konstateret, at hestebønnerne har fået vikkeskimmel. Der findes ikke mange planteværnsmidler mod det, men vi har forsøgt med en sprøjtning og så må vi håbe, at det er tilstrækkeligt, og at bønnerne ikke tager skade.

Vi tog første slæt tidligere på ugen. Det blev en uge senere end normalt, men kvaliteten ser ok ud alligevel. Mængden er dog lidt mindre. Da vi begyndte at dække stakken, kom der 15 mm nedbør, så det var på et hængende hår, at vi blev færdige.

Jeg har også fået købt noget jord på det seneste. To forpagtninger er konverteret til køb af 40 hektar agerjord plus lidt skov og et bygningssæt, som vi skal have solgt.