Landmænd er et hjælpsomt folkefærd

I fredags var jeg ude i en rajgræsfrømark, der var ved at blive høstet. Regnbyger havde forsinket høsten, så det var på høje tid at få det høstet. Frøene var uden tvivl meget våde. Men vejret var meget, meget ustadigt. Og vejrudsigten var ikke positiv med trusler om fortsat regn og risiko for skybrud i den efterfølgende uge. Så der var ingen tvivl om, at frøene snarest skulle i hus - uanset vandprocent.

Først fik jeg øje på én mejetærsker, der uhyre langsomt sneglede sig gennem afgrøden for at undgå spild og for at kunne tærske det våde rajgræs uden at få stop.

I min øjenkrog dukkede pludselig endnu en mejetærsker op, så én mere, og bag bakken kunne jeg skimte en fjerde mejetærsker. Hele fire mejetærskere af en anseelig størrelse var mødt op for at hjælpe med at få høsten af en følsom højværdiafgrøde i hus, inden frøene havnede på jorden i stedet for i laden. Og jeg vidste, at kun den ene mejetærsker var landmandens egen - resten tilhørte naboer, venner eller familie. Som tilmed stadig selv havde meget derhjemme, der skulle høstes.

Synet gjorde mig glad i låget. Det var symbol på ægte hjælpsomhed. Men jeg vidste også, at det ikke var en engangsforestilling. Over alt i landet træder landmænd til med en hjælpende hånd, når det kniber.

Senest havde vi i sidste uges LandbrugsAvisen, et billede på forsiden, der også viste fire mejetærskere i færd med at høste frøgræs et helt andet sted, end der hvor jeg var. Her var det også kolleger, venner og familie, der trådte til. Ikke kun med mejetærsker-hjælp, men også med at køre frø fra og lægge det på lager. Og det var markens ejer, landmand Heine Kjeldgaard fra Mors, uhyre taknemelig over. Han sagde følgende om hjælpen:

»Jeg er meget taknemmelig for, at vi kan hjælpe hinanden i landbruget, både venner og kolleger. Samarbejdet gik super godt. Sammenholdet blandt landmænd er specielt«.

Ja, det er der ingen tvivl om. I hvilken anden branche stiller kolleger, venner og familie op og hjælper til - selvom de selv er midt i årets travleste periode?

Ikke i mange, tror jeg. Men det gør man heldigvis i landbruget. Og det har man altid gjort. Ikke kun i høst, men også på alle mulige andre tidspunkter af året. Og hjælpen går også til andre end bare landmændskolleger. Kører nogen fast, ja så trækker landmanden fri. Er nogen sneet inde, ja så rydder landmanden vejen. Er køerne løbet ud, ja så stiller naboerne op. Eksemplerne er talrige. Man ved faktisk aldrig, hvornår man kan få brug for en landmands hjælp. Og det bør man huske, når man kritiserer landbruget.

Jeg er både glad og stolt over at være en del af et fantastisk erhverv og et meget hjælpsomt folkefærd. Fortsat god høst.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.