Det, enhver dansk politiker bør vide om forskellen på CO2-udledning fra køer og biler.
Nedenstående kronik er skrevet af Niels Bastian Krisensen, chefkonsulent hos Seges Innovation.
- Op til folketingsvalget i 2022 har CO2-afgift (kuldioxidafgift) på landbruget været fremført som et enkelt og omkostningseffektivt bidrag til opfyldelse af Danmarks forpligtelser til bekæmpelse af den globale klima-udfordring.
Budskabet har været gentaget i sådan en uendelighed, at enhver dansker uden betænkningstid kan genkende og bifalde beskatning af landbruget som svaret på vores klimaudfordringer. Køerne er udnævnt til Danmarks klimafjende nummer et.
Problemet er bare, at danskerne er blevet ført bag lyset.
Køer pumper ikke olie op fra undergrunden og henter ikke kul fra minedrift.
Landbrugets udledning af CO2 kan ikke sammenlignes med CO2-udledning fra transport og energisektoren. Køer pumper ikke olie op fra undergrunden og henter ikke kul fra minedrift. Danske køer æder græs, majs, raps, korn, plantebiprodukter og en lille smule soja.
Alle disse planteprodukter vokser ved solenergi og fiksering (optagelse) af CO2 fra atmosfæren. Når køerne udskiller CO2, føres CO2 tilbage til atmosfæren fra de planter, hvor det har været kortvarigt indlejret. Atmosfærens CO2-pulje øges derfor ikke ved køernes foderomsætning.
Køernes omsætning af foder kan fortsætte i tusindvis af år, uden at indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, ligesom køerne i millioner af år har omsat græs, uden at det har ført til de klimaforandringer, der er indtruffet i de seneste årtier.
Fossile brændsler er depoter af kulstofholdige stoffer, som har været gemt væk i millioner af år. Kulstof fra fossile brændsler frigives som CO2, når vi forbruger dem. Ud over CO2 fra selv afbrændingen, sker der udslip af metan i forbindelse med udvinding af fossile brændsler.
Udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler er derfor fundamentalt forskellig fra køernes udledning, fordi brugen af de fossile brændsler direkte medfører et øget indhold af CO2 i atmosfæren.
Den afgørende forskel på køer og biler:
Køer omsætter foderplanter og frigiver planternes kulstof som blandt andet CO2. Planterne optager igen CO2, når vi dyrker den næste foderafgrøde, og denne cyklus kan køre, så længe solen bidrager med energi.
Biler sender CO2 ud i atmosfæren, der blev optaget af planter og alger for 100 millioner år siden. Afbrænding af fossile brændstoffer udleder CO2, der fører til en stigende kulstofpulje i atmosfæren. Kun ved at gemme kulstoffet igen, som for eksempel biokul eller andre teknikker til langtidsopbevaring af kulstof, kan vi forhindre, at brug af fossile brændsler fører til stigende indhold af CO2 i atmosfæren.
Ud over CO2 fra omsætning af foderplanter dannes der også metan i fordøjelseskanalen på køer. Metan er en potent drivhusgas og komplicerer køernes klimaeffekt. Metan dannes ikke af koen selv, men er en hilsen fra ’urtiden’. Metan dannes af arkæer, også kendt som den tredje livsform.
Disse urgamle organismer, der har eksisteret på jorden i mere end 2,5 milliarder år, danner metan ved reduktion af CO2 i fordøjelseskanalen, særligt i vommen på køer. Biologisk dannelse af metan sker også i blandt andet sumpområder og rismarker. Metan er en stærkere drivhusgas end CO2, men metan nedbrydes igen til CO2 i atmosfæren.
Drøvtyggere (herunder kvæg) har været dominerende planteædere på jorden i mange millioner år, og i alle disse millioner af år har drøvtyggerne udskilt metan, men vores klimakrise er opstået i de sidste 50 år. Hvordan kan det hænge sammen?
Metan nedbrydes i atmosfæren til CO2, og derfor sker der ingen ophobning af CO2 ved foderomsætningen i dansk kvægbrug. Den metan, danske malkekøer udskiller i 2022, erstatter den metan, deres formødre udskilte for 10 til 20 år siden, og dermed er resultatet, at danske køers bidrag til klimaforandringerne havde fuld effekt, årtier før klimaforandringer overhovedet var et almindeligt kendt begreb.
Faktisk er danske malkekøer blevet markant mere klimaeffektive i perioden fra 1950 frem til i dag netop i den periode, hvor kloden har gennemgået en opvarmning.
Det er i danske politikeres magt at nedlægge dansk kvægbrug med en såkaldt klimaafgift, men de skal vide, at det virker ringere end at pisse i bukserne for at holde varmen. Køernes foderomsætning kan ikke forklare de klimaforandringer, vi oplever.
Derfor er det ikke meningsfuldt at sammenligne køer og biler på samme klimaskala. Ved at dræbe de danske malkekøer kan man ikke afhjælpe klimaeffekterne af fortsat udledning af CO2 fra fossile brændsler.
Faktaboks
Blå bog
- Niels Bastian Krisensen
- 1992 Cand. agro
- 1996 Ph.d
- Forhenværende forskningsprofessor ved Aarhus Universitet
- I dag chefkonsulent hos Seges Innovation