Landbrug & Fødevarer ser muligheder, men også plads til forbedring, i ny grøn lovpakke fra EU-Kommissionen.
Onsdag har EU-Kommissionen præsenteret en større pakke af lovforslag, der på den ene eller anden måde er relateret til landbrugserhvervet.
Det gælder et direktiv om jordkvalitet, en forordning om nye forædlingsformer og et forslag til en forordning om frølovgivning.
- EU er verdens frøkammer, og med Kommissionens forslag holder man heldigvis fast i princippet om, at nye sorter af frø og sædekorn på et eller flere parametre skal være bedre end de sorter, der allerede er på markedet, siger viceformand for Landbrug & Fødevarer og formand for Copa-Cogecas specialudvalg for frøavl, Thor Gunnar Kofoed om forordningen til frølovgivning.
Med forslaget lægger Kommissionen også op til, at nye sorter fortsat skal registreres og certificeres, før de kan komme på markedet, og det glæder Thor Gunnar Kofoed, der dog også peger på enkelte udfordringer.
- Den nye frølovgivning sikrer ensartede konkurrencevilkår i EU. Men vi skal sikre, at forslaget ikke åbner for markedsføring af frømateriale, som ikke lever op til de gængse kvaliteter og standarder.
Positivt forslag om planteforædlingsteknikker
Kommissionens forslag om nye regler for planteforædlingsteknikker (NGT – New Genomic Techniques) bliver også taget godt imod af Thor Gunnar Kofoed.
- Metoderne giver mulighed for hurtigere og mere præcist at få adgang til sorter med bedre egenskaber i forhold til klima, sygdomsresistens eller bedre ernæringsværdi, siger han.
NGT adskiller sig fra GMO ved ikke at være genetiske modificerede. Der er blot tale om at nedarve specifikke og nyttige egenskaber. Den gældende lovgivning på området er fra 2001, og sidestiller NGT og GMO, da NGT-teknologien slet ikke var udviklet dengang for 23 år siden.
Står det til Kommissionen, vil NGT ikke blive tilladt at bruge i økologisk produktion, og det vækker undren hos Thor Gunnar Kofoed.
- Det er uheldigt, at økologer udelukkes fra at dyrke alle former for NGT. Der bør være adgang til at dyrke NGT-afgrøder, hvor der alene sker præcise mutationer, og hvor der ikke er indsat DNA, som svarer til det, der er tilladt i økologien i dag, siger viceformanden.
Hos EU-parlamentariker for Venstre, Asger Christensen vækker forslaget også glæde.
- Jeg er virkelig glad for, at Kommissionen endelig er kommet med deres forslag. Med de nye teknologier til planteforædling giver man landmændene adgang til stærkere afgrøder, der kan stå bedre imod sygdom og vejr, mens behovet for gødning og pesticider reduceres. Det er et afgørende redskab til at sikre en grønnere og mere bæredygtig fødevareproduktion, siger han i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.
Han pointerer, at det var en af de ting, han gik til valgkamp på i 2019.
- Nu glæder jeg mig til, at vi kommer i gang med arbejdet. Hellere i dag end i morgen, for der er ingen tid at spilde, siger han.
Direktiv om jordkvalitet
Med det nye jorddirektiv, vil Kommissionen sikre ”sunde jorde” i EU inden 2050.
Der lægges op til to faser. Første fase er en kortlægning af konkrete trusler, såsom erosion, oversvømmelser og jordskred, tab af jordens organiske stof, øget saltindhold, forurening, herunder punktkilder som lossepladser, komprimering og tab af jordens biodiversitet.
Anden fase efter kortlægningen er et krav til de enkelte medlemsstater om at udrulle programmer indeholdende bæredygtig jordforvaltningspraksis.
Klimadirektør i L&F og formand for Copa-Cogegas Miljø- og Klimaarbejdsgruppe, Niels Peter Nørring slår ned på en række punkter, hvor han ser rum for forbedring.
- Jordens frugtbarhed ligger enhver landmand meget på sinde. For en landmand er det vigtigt at levere jorden videre til næste generation i en bedre stand, end da man selv modtog den, siger han og fortsætter:
- Det gælder ikke mindst inddragelsesprocessen. Det er vigtigt, at landbruget aktivt inddrages i kortlægning og ikke mindst i opstillingen af nationale programmer for bæredygtig jordforvaltningspraksis. Det gælder også opstilling af de konkrete mål. Det er vigtigt, at man ser på handlinger og ikke specifikke måltal, og selvfølgelig, at der gives landmanden mulighederne for at sikre jordens sundhed og ikke kommer hindringer for mulighederne for at producere. Og så gælder det selvfølgelig, at administration og omkostninger skal være rimeligt i forhold til miljøgevinster, lyder det fra Niels Peter Nørring.
Obs. artiklen er opdateret kl. 14.55 med citater fra Asger Christensen.
